Saras opvækst på Bornholm er en del af ny roman

Saras opvækst på Bornholm er en del af ny roman
Sara Hauge. Foto: Julie Secher
DAGENS NAVN | Onsdag 4. september 2024 • 05:30
DAGENS NAVN | Onsdag 4. september 2024 • 05:30

Sara Hauge er opvokset på Bornholm. Hun udkommer den 13. september med romanen "Da jeg mistede 13 telefoner på et år". Nogle af historierne er bygget på virkelige hændelser, som er sket på Bornholm.

Hvad er dit forhold til Bornholm?

– Mine forældre flyttede derover, da jeg var to år gammel. Jeg kan ikke huske andet end at være vokset op på Bornholm, men jeg er jo ikke ægte bornholmer, fordi jeg var to, da jeg kom dertil. Vi startede med at bo i Gudhjem, og så flyttede vi til Tejn, da jeg skulle i fjerde klasse. Så rykkede jeg til København, da jeg var 22, fordi jeg skulle læse på universitetet.

Så du har boet på Bornholm i mange år?

– Ja, det har jeg faktisk.

Hvad har det givet dig at bo herovre?

– Både op- og nedture. Jeg synes, det var virkelig fedt at være barn derovre, fordi vi fik lov til at løbe meget rundt på en stille vej. Der var mange børn, man kunne lege med, og det var meget fredeligt og roligt, synes jeg. Da jeg blev ung, var det mere kedeligt, synes jeg, da der ikke var så meget at lave.

Du skriver på din hjemmeside, at man kan tage et menneske væk fra en ø - men aldrig øen ud af et menneske. Hvad betyder det?

– Det er meget relateret til Bornholm. Ølivet er jo meget specielt - især på Bornholm, da det er så langt væk fra resten af Danmark. Det kan både være hårdt og godt. Følelsen af at bo på en ø har sat sig meget i mig, og jeg følte mig først rigtig hjemme, da jeg flyttede til Amager, som også er en ø. Selvom den ligger tættere på København end Bornholm, så følte jeg mig hjemme, fordi jeg var på en ø igen.

Hvad handler din roman, som er din debut, om?

– Den handler om en ung kvinde, der hedder Agnes-Frigg, som er 18 år gammel i starten af bogen. Hun har et voldsomt og vildt liv, og bogen er ikke delt op i kapitler - men hvor mange telefoner, hun mister. Det er 13 på et år. Der er en vild historie knyttet til hver telefon om, hvordan hun mister den, fordi hun er fuld - som regel.

Er noget af det selvbiografisk?

– Det er det. Alt det med telefonerne er på den ene eller anden måde bygget på en selvbiografisk historie. Men alt om familien er fiktivt. Replikkerne er heller ikke noget, der er sket i virkeligheden. Men selve fortællingen om, hvordan hun mister telefonerne, tør jeg godt sige er sket i virkeligheden.

Kan du komme på et eksempel på en af episoderne på Bornholm?

– Hun er til halbal på et tidspunkt, hvor hun er ude bagved, hvor der står en lastbil. Hun slår på siden af lastbilen, og så ryger flappen op - og så er øl- og Somersby-lageret derinde. Hun kravler op i lastbilen for at stjæle nogle Somersby, som hun stopper i lommerne og op under trøjen. I det øjeblik hun skal til at kravle ned, bliver hun opdaget. Så forsøger hun at lave en ninja-rullefald, hvor alle Somersby'erne og telefonen knuses.

Hvad karakteriserer dit forfatterskab?

– Jeg tror, det er en blanding af humor og alvor, og det er der mange, der bruger. Men jeg kan godt lide kontraster. Man følger hendes tanker, hvor hun er trist eller nervøs, hvor hun samtidig spiller meget selvsikker udadtil. Det der sker udadtil er tit humoristisk og overdrevet, mens det der sker indadtil til tider er ret trist. Kontrasterne giver et åndedrag i teksterne. Tempoet i teksten skifter.

Er du en nykåret forfatter eller har du beskæftiget dig med det i lang tid?

– Jeg har beskæftiget mig med mundtlig litteratur i lang tid: spoken word og poetry slam. Her optræder jeg med digte. Men litteratur og manuskriptforfatning til unge er helt nyt. Jeg er lige blevet færdiguddannet fra Manuskriptskolen for børnefiktion, hvor den her bog faktisk startede som et semesterprojekt, hvor vi skulle skrive to kapitler af en bog. Jeg skrev første og sidste, og så har jeg valgt at skrive den færdig sidenhen og sende den ind til et forlag - og det gik heldigvis godt.

Hvad byder fremtiden på?

– Forhåbentlig mange flere bøger og forhåbentlig nogle fortællinger på andre medier. Jeg kunne godt tænke mig at lave lydfortællinger til børn og unge. Fiktion på lyd. Så drømmer jeg rigtig meget om at skrive teater til børn.

Sara Hauge

Forfatter

41 år

I et forhold

Bor på Amager



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT