Du har selv adhd. Hvornår fandt du ud af det?
– I april 2020, hvor jeg blev udredt for, om det var add, "der lidt er den pæne udgave". Jeg havde også h'et, det ser lidt anderledes ud ved kvinder, man kan godt være lidt hyperaktiv. Når jeg kigger tilbage, kan jeg godt se i mine mønstre, at jeg er meget sensitiv, og en adhd-hjerne kan have svært ved at sortere de oplysninger, der kommer. Hvis jeg sidder i en klasse, og nogen skælder ud, så kan jeg godt vide rationelt, at det ikke er til mig, men jeg tager det lige så meget ind, som hvis jeg havde lavet ballade. Det gør ondt, når jeg så også er sensitiv. Hvis man er dygtig, synes skolen måske ikke, at der et problem. Men det er et problem for mit selvværd og den måde at forstå mig selv på. Jeg har altid haft den her hjerne. Det er også en myte, jeg hører, at nogen siger, man vokser fra det. Men man kan ikke vokse fra en hjerne. Men jeg er blevet voksen, så på den måde ændrer det sig.
Hvordan bruger du din egen adhd i din coaching?
– Jeg sidder jo ikke kun og taler om mig selv, men det er noget, jeg siger. Det giver en ro, for de skal ikke forklare ting på samme måde. Man kan godt tune ud lige et splitsekund og ikke høre, hvad der bliver sagt, og det kan være flovt. Men det kan jeg også komme til, så det italesætter jeg over for klienten og viser min sårbarhed. Jeg tænker, det er derfor, jeg kan rykke folk.