Rønnebo udgiver roman om sine forfædre i Listed

Jan Elleby har skrevet en slægtsroman om sine forfædre, der boede i Listed i 1800-tallet. Selvom han i sagens natur ikke har mødt ret mange af de personer, der indgår i fortællingen, føler han alligevel, at han nu på en måde har lært dem at kende.

Hvorfor har du valgt at skrive bogen 'Dem før os', som er inspireret af din fars familiehistorie?

– Det startede med, at jeg begyndte at interessere mig lidt for slægtsforskning, og efterhånden som de her navne og personer dukkede op i folketællinger, kirkebøger, avisartikler og alt muligt andet, så tænkte jeg, at det er da egentlig ganske spændende. De fleste har jo levet levet et spændende liv, og andre kunne man tydeligt se har kæmpet med fattigdom og dårlige forhold. Og så tænkte jeg, det kunne da være spændende at sætte sig ind i historien omkring hele den tid og det sted, de har været. Det var ikke alle, der blev på Bornholm. Nogle tog ud til København, og der var en enkelt, der stak af til USA, fordi hans kone døde.

Hvorfor begyndte du at lave slægtsforskning?

– Jeg tror, at det kommer, når man bliver lidt ældre, for så begynder man pludselig at interessere sig lidt for fortiden.

– Men jeg har også tit op igennem årene undret mig over, at min far ikke havde ret meget med sin familie at gøre. Det havde man åbenbart ikke dengang. Jeg tror ikke, de var uvenner på nogen måde, men man boede langt fra hinanden. Jeg er vokset op i Rønne, og min far er født i Østermarie, men flyttede til Rønne som ung snedker. Resten af hans søskende, brødre og søstre, de blev landmænd og landmændskoner i Østermarie og Ibsker og et par andre steder. Man så ikke ret meget til hinanden, og det er også min fornemmelse, at det gjorde man heller ikke i min oldefamilies tid. Derfor blev jeg nysgerrig på det.

– Jeg har jo hørt nogle fortællinger fra min far, men de eneste jeg har mødt i levende live, der er med i bogen, det er min farmor og farfar. Jeg har ikke mødt nogen af de andre, så vidt jeg husker. Dem der er døde, før jeg er født, giver sig selv, men der er jo også nogle, der er døde senere, og dem kan jeg selvfølgelig have mødt til familiefester og sådan noget, jeg kan bare ikke huske det.

Hvordan har det så været at grave de historier frem, som du kunne finde om dine forfædre?

– Det har været meget fascinerende. Det var næsten som om de blev vakt til live igen for en kort stund. Og det var også næsten som om jeg lærte dem at kende. Det var meget interessant, og det er sikkert, fordi der er et eller andet, der binder en sammen, når man er i familie. Et eller andet uforklarligt. Fordi jeg ville ikke have kunnet skrive om en andens familie. Det ville jeg slet ikke kunne finde inspiration til. Så det har været meget interessant, meget fascinerende og sjovt at dykke ned i, og det er utroligt, hvad man kan finde på nettet fra gamle tider.

Er der nogle ting, som du kunne genkende ved dig selv, når du læste og fandt frem til informationer om dine forfædre?

– Ja, der er visse træk. Jeg har jo selv været lidt omfarende i verden, mens jeg arbejdede, og der er jo et par stykker, som ikke havde sjælefred til at blive på øen, men blev sømænd og rejste til USA og den slags ting. Så den eventyrlyst eller rastløshed, den kan jeg godt genkende.

Hvorfor skulle bogens handling tage udgangspunkt i din familie, som boede i Listed i 1800-tallet?

– Det var faktisk, fordi jeg i min slægtsforskning begyndte at kigge lidt på min farfars søster, Hilda, som blev født i Listed i 1880'erne. Hun levede et ret usædvanligt liv. Hun var datter af en fattig daglejer, og så blev hun tjenestepige hos en stor købmand i Svaneke. Og købmandens kone, hun døede nogle år senere, og så giftede de sig. Det vil sige, at hun kom fra det fattigste fattige, man kan, til at blive en del af det fine borgerskab i Svaneke, fordi det var købmanden en del af. Han var en fin mand. Og det tænkte jeg ville være en interessant historie at bruge i en roman, så det var hendes liv, som inspirerede mig til at skrive bogen. Jeg har desværre aldrig mødt hende, for hun døde i 1940'erne.

Du er selv født og opvokset i Rønne. Hvad er din relation til Bornholm i dag?

– Jeg har min søster og svoger derovre. Min mor døde i 2018, 89 år gammel, i vores barndomshjem i Storegade, som så efterfølgende blev solgt til nogle andre. Men min kone og jeg kommer stadig til Bornholm cirka hvert andet år.

Hvor meget har du selv haft at gøre med Listed?

– Ikke ret meget, for min farfar og farmor boede i Østermarie, da jeg var lille dreng, og jeg kan ikke huske, at jeg har været i Listed som barn. Jeg har i hvert fald ikke været der for at besøge nogen. Så det var egentlig også en ny opdagelse for mig.

Har du været i Listed i forbindelse med, at du skulle skrive bogen?

– Ja, det gjorde jeg for et par år siden. Og jeg var også nede og kigge på Strandstien 34, som stadig ligger der, og som jeg senere har fået oplyst stadigvæk er ejet af familierelationer. Det var virkelig sjovt, spændende og fascinerende at stå og tænke, der er min farfar født og vokset op, og det er min oldefar, som har ejet huset.

Skal du skrive flere bøger?

– Jeg er startet på en efterfølger til den her, hvor tanken er, at vi kommer op omkring min fødsel i 1955. Den er jeg ikke kommet særlig langt med endnu, for det er hårdt arbejde.

Du har arbejdet mange år som politimand, og klichéen med politimænd, der går på pension, det er jo, at de skal skrive en kriminalroman. Er det noget, som du har tænkt dig at gøre?

– Nej, og nok af samme grund. Jeg tror heller ikke, jeg vil kunne skrive en god krimi, for det tror jeg er meget, meget svært. Men jeg har tanker om at lave en spændingsroman, hvor der indgår fraktioner af det, jeg selv har oplevet ude i verden. Jeg har været i Mellemøsten og Afrika og arbejdet i flere af de her sårbare stater. Men jeg vil ikke skrive direkte om det som en fortælling af min egen oplevelse. Det vil jeg nok lade indgå i noget fiktion.

– I min slægtsroman har jeg benyttet det, jeg kalder plausibel dramatisering. Forstået på den måde, at de fortællinger, der er, og de ting, de gennemlever, det er så tæt på sandheden, som man kan komme uden at have været der selv. Der er også personer, jeg har opfundet, fordi der var fortællinger, der skulle være med, men som mine autentiske personer ikke havde oplevet. For eksempel optræder der en jordmoder, og det var der ikke nogen af mine familiemedlemmer, som var.

Det har taget dig to-tre år at skrive bogen. Hvordan er det at få den udgivet?

– Jamen, det er jo en kæmpe oplevelse at se det arbejde materialiserer sig i en bog, som kan strømme ud til læsere, som synes, det er spændende. Det er ret fascinerende. Og det er kommet bag på mig, at det endte op med at blive en bog på 435 sider. Jeg tror, at når man starter på skrive sin første bog, så ved man ikke, at man kan. Man prøver bare at blive ved med at skrive, og så ser man, om det kan blive til noget.

Jan Elleby

69 år. Født og opvokset i Rønne. Bor i dag i Risskov i Aarhus. 

Er gift med Dorte og sammen har de datteren Stine, som bor i Brøndby.

Har arbejdet som politimand i 41 år, indtil han gik på pension 1. januar 2019.

Er formand for Hemingway Club Aarhus, som er et socialt netværk for mænd 60+.

Begyndte at slægtsforske, da han blev pensionist, og nu udgiver han slægtsromanen 'Dem før os'.