– Der er fire ting, som jeg virkelig kan trække på. Dels er der hele min kommunikationsbaggrund og min -erfaring fra Folkemødet. Så er der det med strategi, udvikling og at tænkte langsigtet og lave nogle spændende planer. Så er der netværks- og partnerskabsdelen, hvor det handler om at lave gode samarbejdsaftaler og gode samarbejder med folk, som alle får noget ud af. Og så er det sådan, at når man arbejder på Folkemødet i nogle år, så bliver man master i projektledelse, og hvis der er noget, man kan snakke om hernede, så er det, at der er en masse projekter. Ikke nødvendigvis lige så store som Folkemødet, men en masse projekter, der ligesom skal løbes i mål, om det så er det ene eller det andet, det tredje eller det fjerde. Så det er en god blanding af koordination og planlægning, strategi og kommunikation.
Hvilke opgaver løser du mere konkret?
– En ting er det, man kan kalde medlemsservice, altså lave arrangementer og aktiviteter, der hjælper alle vores medlemmer. Det handler også om, at jeg skal ud og snakke med en masse medlemmer, lære dem at kende og finde ud af, hvad har de interesse for. Hvad er det, vi skal kaste ressourcer efter? Skal vi på en messe? Skal vi lave nogle spændende netværksarrangementer på Madkulturhuset? Så er der selve Madkulturhuset, som skal drives. Der skal sørges for, at der er liv hernede, og der skal nogle spændende arrangementer. Der er den eksterne kommunikation, som jeg stille og roligt er ved at komme i gang med. Vi skal have opdateret hjemmesiden, vi skal være lidt mere aktive på nogle sociale platforme, og vi skal i det hele taget sørge for at være ude og kommunikere om, hvad det er, Gourmet Bornholm laver. Og så er der nogle forskellige projekter, som vi er i gang med, men som jeg ikke kan fortælle så meget om endnu.
Nu hedder det jo Gourmet Bornholm. Hvad er din livret?
– Jeg har svaret på det før, og det er stadigvæk stegt flæsk med persillesovs. Det er også en officiel nationalret, så på den måde gør jeg, som regeringen siger. Jeg elsker simpelthen stegt flæsk med persillesovs, det kan jeg ikke komme udenom.