'Nærmest det halve Bornholm mødte op til koncerterne'

Finn Folk Møller har haft et langt liv i musikken og blandt andet andre spillet med bornholmske The Vanguards og dertil Sir Henry and His Butlers og Torben Lendager Band. Nu har han netop udgivet cd'en "På røven" med indspilninger fra 1980'erne.

Hvordan startede din interesse for musik?

– Med min fars singleplader i 1958. Mest Elvis og Cliff Richard.

Hvorfor blev det guitaren, du selv valgte, og hvordan lærte du at spille på den?

– Fordi min far, da jeg var cirka otte år, ofrede fem undervisningstimer med et daværende cykelbud fra Colbergs Boghandel, hvor nu William Dam ligger. Han spillede i weekenderne på Villa Nova i noget, der hed Blue Jacks. Han mødte nu kun op hos mig cirka halvdelen af gangene, men det var til stor nytte for mig. Resten fik jeg mine jævnaldrende, som var lige så besat af beatlemania dengang, som jeg var.

Hvornår spillede du første gang for et publikum?

– Da jeg var ni. På Åvangsskolen, hvor jeg gik rundt i klasserne. Min daværende, meget pædagogiske dansklærerinde satte mig på opgaven til juleafslutningen. Det var meget grænseoverskridende for mig, men jeg var hyperaktiv i klassen, og det var en voldsom ballast, hun gav mig. Jeg har sendt sindssygt mange tanker til hende gennem hele mit liv.

Du er på Bornholm ikke mindst kendt for at spille i The Vanguards, hvordan kom du med i dette øens toporkester?

– Efter at mit orkester, som dengang hed Them Pioneers, blev bornholmsmestre, kunne The Vanguards plukke en, hvis de havde problemer med deres eget mandskab. Først fik jeg tilbudt en plads som bassist, men takkede nej, fordi jeg var meget striks i forhold til, at mit instrument skulle være guitar. Men så gik der et par år, og Ebbe Torgersen, som spiller saxofon på "På røven", gik sine egne veje og forlod Vanguards, og så kom jeg med i 1967 – og var kisteglad!

Og hvordan kom du til at arbejde sammen med Sir Henry and His Butlers og Torben Lendager Band?

– Jeg rejste i 1973 til København for at tage et toårigt studenterkursus og var nødt til at tjene nogle penge, så jeg dannede Finn & Facts med nogle andre bornholmere derovre. Vi havde rigtig godt gang i sejlene indtil 1978, men stoppede, og jeg blev meldt fri på markedet via Eugen Tajmer Booking. Det medførte, at Ole Bredahl fra Sir Henry and His Butlers henvendte sig til mig. Jeg måtte nive mig i armen, for det var min idolgruppe, som var meget store på det tidspunkt. Jeg spillede med dem fra 1978 til slutningen af 1980.

Hvordan var musiklivet på Bornholm i 1960'erne og 1970'erne i forhold til nu?

– Det var langt mere sensationspræget. Udbuddet var mindre, men det var langt voldsommere, for nærmest det halve Bornholm mødte op til koncerterne.

Hvilke grupper eller musikere er dine inspirationskilder?

– The Beatles. Og Elvis, men det er mere på grund af hans stemme. Han havde ikke så meget at fortælle mig, som John Lennon havde. Cliff Richard var også på grund af stemmen. Og så må jeg nævne Andrés Segovia, som spillede klassisk guitar.

Finn Folk Møller

Er 68 år.

Han bor i Rønne sammen med sin hustru, Lene Folk Møller.

Har ingen børn – "men elsker børn!".

Skulle han rejse på ferie, ville han gerne til Indien, som han tidligere har besøgt 10 gange.