Det førte til, at han for cirka 15 år siden blev offshorearbejder på boreplatforme i Norge. Her havde han mange forskellige opgaver, blandt andet med opstilling af stilladser og malerarbejde.
Da Kenneth Holm og Yvonne fandt sammen, købte de hus i Lobbæk. De fik to sønner, Jonas og Nicklas, og Kenneth Holm totalrenoverede huset.
Problemløser
Da drengene var små, var Kenneth Holm fodboldtræner, men ellers elskede han at bruge fritiden på at reparere al mulig mekanik, som for eksempel gamle plæneklippere. Han var en problemløser.
Kenneth Holm betegnes som et meget positivt menneske med en god humor, og han holdt meget af at lytte til musik, både gammelt og nyt, rock og pop. Selv da sygdommen ramte, formåede han at holde humøret oppe.