Jørgen Bitsch har været formand for Danmarks Motor Union siden 2007, og hans bortgang er et stort tab, skriver DMU.
"Jørgens bortgang er et voldsomt tab for hans familie først og fremmest, men også for dansk og international motorcykelsport. Jørgen vil blive savnet, og han vil blive husket for sit kæmpestore engagement i motorsporten og Danmarks Motor Union, lyder det fra unionen i nekrologen, der fortsætter:
"Vores tanker er hos hans familie, hustru, børn og børnebørn, i denne svære tid. Familien ønsker ro omkring sig og at holde alle henvendelser iblandt de nærmeste pårørende. Men familien er meget taknemmelige for alle varme tanker, der bliver sendt i øjeblikket. Jørgen vil blive husket som en dedikeret foregangsmand for motorsport og som en sand entusiast og god ambassadør for dansk motorcykelsport i særdeleshed, men også internationalt og han har spillet en signifikant rolle i skabelsen af det DMU, vi kender i dag. Æret være Jørgens minde."