Efter leneriet blev det tid til at grave en Michael Hansen op.
Der var gevinst på andet nummer. Men Michael Hansen i Nexø har ikke helt samme holdning til sit navn som Lene Hansen.
– Det er jeg sgu ligeglad med. Det er ikke noget, jeg går så højt op i, sagde han.
Derefter sagde han ikke mere i den omgang. Men så skete der noget i baggrunden.
– Du har en svigersøn, der hedder Michael, et barnebarn, der hedder Michael, og det barnebarn har en farfar, der hedder Michael, lød det fra en kvindestemme.
Den tilhører Michael Hansens frue gennem 50 år. Hun hedder Lilian. Og hun synes i grunden slet ikke, det giver mening at bruge hendes mands fornavn til en artikel om de mest almindelige navne på Bornholm.
– Der er ikke nogen, der kalder ham Michael. Han bliver kaldt Manse, siger Lilian.
– Jeg er aldrig blevet kaldt Michael. Det er kun på brevene, jeg får. Jeg er blevet kaldt Manse hele mit liv, siger Mich….øh, Manse. Der pludselig alligevel ikke er helt så almindelig som først antaget.
Manse er tidligere fisker og synes slet ikke, at alt der navne-noget er særlig væsentligt.
– Du skulle hellere skrive lidt om fiskeriet, der ikke er der, siger han.