Selvom hendes mor for længst er gået bort, har Lene Holm Hansen ikke helt tilgivet hende navngivningssituationen.
– Hanne, Lilly, Flemming og Bjarne – vi var seks søskende. Og så kommer jeg, den lille tykke der, og så siger hun ”der kommer Lene”, nej mor, du kunne lide mig, når du gav mig navnet Lene. Men derefter kom Edel, siger Lene Holm Hansen og griner igen godt og grundigt tørt.
Skræmte damerne væk
Ud af de seks søskende, er den ene gået bort.
– Det er min storebror. Jeg elskede ham overalt på jorden. Han var min fan og kunne også godt lide navnet Lene. Når vi skulle til fester, spillede vi kærester, og så skred de damer, der kom tæt på. Han sagde, at ”du er ganske enkelt nødt til at hjælpe mig af med hende her”, fortæller Lene Holm Hansen.