'Problemet er, at det kan betale sig at svindle'

Der er kommet et større pres på en 30 år gammel problemstilling, som ellers aldrig er blevet prioriteret. Det er oplevelsen i Gudhjem By- og Museumsforening, som går optimistisk fra søndagens vælgermøde.
Der var fyldt godt op på stolerækkerne i Kærnehuset i Allinge, da Mads Randbøll Wolff søndag eftermiddag bød velkomme til en debat om håndhævelse af bopælspligten.
Særligt inviteret var kandidater fra samtlige af de partier, der håber på bornholmske stemmer ved folketingsvalget, foruden borgere og borgerforeninger i de otte byer, hvor bopælspligten håndhæves. Seks folketingskandidater sad på forreste række og udgjorde et partipanel, mens flere sad med på tilskuerrækkerne.
Umiddelbart var det kun borgere og foreninger fra Allinge, Svaneke og Gudhjem, der kom på banen - måske fordi de tre byer er særligt eftertragtede for ferie- og udlejningslystne lovbrydere.
Savner bedre redskaber
Det store spørgsmål er, hvad der skal ændres for at sikre, at reglerne har effekt.
Det lagde Henrik Søby ud med et godt bud på.
– Vi kan på ingen måde klandre kommunen for den situation, vi er i nu, lød det fra svanekeboen, som henviste til en retssag, der for nylig førte til en frikendelse af en husejer i byen.
– Der er ingen på vejen, der er i tvivl om, at det hus bliver brugt som fritidsbolig. Når anklagemyndigheden ikke kan påvise det, handler det om, at de ikke har redskaberne til det, lød det.
Og netop drømmen om en bedre værktøjskasse til kommunen er Hans Jørgen Jensen fra Gudhjem By- og Museumsforening helt med på. Han byder imidlertid også ind med højere bøder allerede første gang, dommen falder.
– Jeg har haft en nabo, der lejede sit hus ud gennem seks-otte år for så til sidst at få en bøde på 10.000 kroner. Jeg har aldrig hørt om huse, hvor de har fået bøde nummer to, så det er for sent at hæve bøden der, lyder det.
Han kalder håndhævelsen af bopælspligten for en 30 år gammel problemstilling. Som foreningsmand i Gudhjem har han dog mærket et skifte i løbet af de seneste år, hvor kommunen er begyndt at tage det mere seriøst.
– Men listen af ubeboede huse er lige så lang. Er det ikke utroligt?
Han mener dog også, at kommunen har et ansvar for ikke at slynge dispensationer ud til højre og venstre.
– Skal folk virkelig have tilladelse til at renovere deres indflytningsklare huse i to-tre år, spørger han retorisk.
Nørregade er ødelagt
I Allinge er problemstillingen lidt nyere, og her er Anne-Mette Stampe fra Allinge-Sandvig Byforening særligt frustreret over, at det gennemarbejdede og velskrevne brev fra en række ø-kommuner til social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) blev hældt ned af brættet.
– Man kan købe et hus i Sandvig, hvis man gerne vil have en flexbolig. Men netop fordi der er bopælspligt her i Allinge, så er der en stor prisforskel, og det tiltrækker åbenbart folk ovrefra, der har penge og som gerne vil snyde, lyder det.
Hun mener desuden, at der i Allinge er et stort problem med, at Byg tillader statusændring fra helårshuse til erhverv. Det betyder i praksis, at mange hoteller og restauranter benytter husene som personaleboliger. Det er dog kun om sommeren, at der er behov for det antal personaler, der er indkøbt huse til.
– Hele Nørregade er ødelagt, fordi det er omdannet til erhverv, og der er ingen, der har CPR-adresse i de huse, lød det.
Hun har arbejdet med bopælspligten de seneste fem år, og hun oplever, at der bliver mere og mere at se til og flere huse på listen.
– Det store problem her i Allinge er, at det kan betale sig at svindle. Vi har Folkemødet, og selvom bøden bliver hævet til 100.000, så er det jo ikke noget, når du kan få 60.000 for en uge - og stadig udleje det hele sommeren, forklarer hun.
– Og så oplever vi, at der er nogle erhvervsdrivende i byen, der er meget, meget hurtige til at få tilladelserne hjem, mens det kan tage årevis for andre. Det kan vi ikke lide.
Vil måle vand på dagsbasis
Hvis man kom for at overvære en ophedet debat, måtte man gå skuffet hjem fra vælgermødet, for hver eneste af de seks fremmødte kandidater var rørende enige om, at loven skal overholdes, og kommunen skal have flere redskaber til at sanktionere og sikre, at bopælspligten bliver overholdt.
– Det er utroligt, at det handler om at overholde lovgivningen, lød det vantro fra SF's Sebastian Bloch Jensen, som selv er opvokset i Gudhjem.
– Efter min mening skal kommunerne bare have de redskaber, borgerforeningerne efterspørger. Hvorfor ikke måle vand på dagsbasis? Personalet i kommunen er jo vant til at have tavshedspligt, og jeg synes ikke, at det her er anderledes, lød det.
Et af de konkrete forslag i brevet til social- og boligministeren var nemlig netop, at kommunen skulle have mulighed for at tjekke vandforbruget på ugebasis i stedet for månedsbasis. Noget, ministeren afslog som dyneløfteri.
Også Lea Wermelin, som ellers er partikammerat med førnævnte minister, meldte sig klar til kamp for håndhævelsen af bopælspligten. Hun antydede imidlertid, at der er en væsentlig systemmodstand i embedsværket.
– Det handler om at danne alliancer. Der er andre end ø-kommunerne, der har det her problem, og derfor er det vigtigt, at vi finder hinanden både tværpolitisk, men også geografisk på tværs af landet, sagde hun.
Vil jagte fortjenesten
– Jeg tror ikke, vi er uenige. Skal vi bare lukke den her, lød det kækt fra Konservatives Peter Svarre Fridolf, inden ordet gik videre til Kirstine Van Sabben, som både ville have fat i de ejendomsmæglere, som bruger bopælspligt eller mangel på samme i deres markedsføring, og også bakker op om en markant højere bøde allerede for den første forseelse.
– 100.000 kroner er et godt stort afskrækkende beløb, men den bøde skal falde første gang, og hvorfor ryger de penge ikke i kommunekassen?
– Vi skal jagte den årlige fortjeneste, lød det fra Venstres Peter Juel-Jensen, som mener, at en bøde på både 10.000 eller 100.000 kroner er for lav, hvis lovbryderen stadig sidder tilbage med et overskud.
Enhedslistens Morten Riis brugte sit minuts taletid på at fortælle om sin ferie til Sicilien. Her var helårsboliger afløst af ferielejligheder, og byen virkede mest af alt som en scenografi uden hverdagsliv og almindelige mennesker.
– Det er jo skørt, at vi har så mange tomme huse, og så bygger vi nyt for at få plads til tilflyttere.
– Men det er ikke første gang, jeg sidder til et vælgermøde, hvor alle er enige om bopælspligt, og hvor der ikke er sket noget efter valget, så I skal huske at følge op, lød det tørt til de fremmødte borgere, som fremsatte bekymringer og løsningsforslag.
Skal sælge med tab
Turen gik tilbage til de fremmødte borgere, og her faldt snakken snart på nye problematikker om grænser og lokalplaner.
– I Allinge undrer vi os over, hvor grænsen går mellem Allinge og Sandvig, for det virker som om, kommunen ikke har helt styr på, hvor grænsen går, og så bliver der pludselig bygget sommerhuse eller givet flexboligtilladelser i Allinge, lød det fra en borger.
– Hvis I vidste, hvor mange huse, der står tomme, så ville I være chokerede. Det er jeg i hvert fald.
En påpegede desuden, at det kunne være en løsning at give kommunen sanktionsmuligheder, der ikke skal forbi en domstol eller en mulighed for at tvinge folk til at sælge de ubeboede huse til den pris, der bliver budt.
– Der er masser af mennesker, der må sælge med tab hver eneste dag, og man har ikke ret til at tjene penge på at have købt et hus med bopælspligt, man ikke vil bo i.
Inden vælgermødet blev rundet af, gik turen igen på runde, hvor de seks kandidater hver især lovede at pukle for netop denne dagsorden - uanset hvordan valget falder ud.
Tror på forandring
Mødet med de seks rørende enige politikere, som alle tog problemstillingen meget seriøst, gav anledning til optimisme i de hårdt prøvede helårsbyer.
– Jeg er rigtig glad for, at der for det første er enighed mellem parterne, men også at der er opbakning til at ændre plangrundlaget, så reglerne ikke er så lempelige og uklare, fortæller Henrik Søby til Tidende. Han tøver dog stadig lidt, før han svarer på, om han tror på en reel forandring.
– Det er moderne at sige, at 'håb er ikke en strategi', lyder det med et smil
– Men jeg tror det faktisk, for når samtlige partier siger det samme, så er de næsten forpligtet til at gå hjem til deres respektive partier med det.
Også hos Hans Jørgen Jensen fra Gudhjem By- og Museumsforening er der optimisme.
Hans søn, Sebastian Bloch Jensen, er at finde blandt folketingskandidaterne, og derfor får dagens debat ingen indflydelse på hans stemme. Han håber og tror, at de enige kandidater vil bære dagsordenen med sig.
– Det virker som om, der er et større pres nu, end der har været tidligere, og vi kan mærke, at vores samarbejde med kommunen er blevet meget bedre de seneste år.
Træerne vokser imidlertid endnu ikke ind i himlen.
– Der bliver stadig givet mange dispensationer, og der kunne vi jo ønske, at de blev givet til virksomhederne i stedet for, at husene bliver omdannet til erhverv, slutter han.
Anne-Mette Stampe, som er på barrikaderne for bopælspligten i Allinge, er også positivt overrasket over den store enighed.
– Jeg tror, de vil arbejde videre med det, og jeg tror, den nye boligminister bliver nødt til at ændre på reglerne og lovgivningen.
Lever af sin drengedrøm: Nu fordobler fiskemanden butikken
13 meter højt og 4.000 lamper
OM BORNHOLMS TIDENDE
Ansvarshavende chefredaktør: David Trads.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration














