Drikkevand-valg: Ét sted på øen kan det blive problematisk

Frederikke Lund Lauritzen

Journalist

Folketingsvalget er blevet et vand-valg, efter debatten om nitratindhold er kommet i kog, men hvordan har det bornholmske vand det egentlig?

På rekordtid er drikkevandet blevet et stort tema i valgkampen, der bliver afgjort tirsdag den 24 marts.

Det er de færreste partier og kandidater, der er uenige i, at der skal passes på det danske drikkevand. Hvordan det skal gøres, eller hvem der skal betale regningen for vandrensningen, er der dog stor uenighed om.

Det er særligt flere nordjyske kommuner, der er ramt af høje mængder nitrat i drikkevandet. Flere forskningsstudier har undersøgt sammenhængen mellem i nitrat i drikkevandet og en øget risiko for tarmkræft.

Men hvordan står det til med det bornholmske vand, der kommer ud af vandhanerne?

– Generelt har det bornholmske drikkevand det godt. Det ser okay ud, siger Louise Lyng Bojesen, centerchef for Miljø, Plan og Kultur hos Bornholms Regionskommune.

Den nitrat, der kan spores i det danske drikkevand, stammer hovedsagligt fra den gødning, der bliver brugt på markerne af de danske landmænd. Det er særligt jordbundsforholdene, der har betydning for, hvor meget nitrat der trænger ned i grundvandet. Den særlige bornholmske undergrund har også betydning for drikkevandet.

– Den bornholmske geologi er så forskellig, at de mange grundvandsmagasiner, som vi har, ser forskellige ud. Det er forskelligt, hvordan de er beskyttet og historikken omkring dem. Eksempelvis hvad der har været ovenpå dem, og om der er blevet sprøjtet giftstoffer i områderne, siger Louise Lyng Bojesen.

De danske myndigheder har ingen anbefalinger om, at man filtrerer sit drikkevand eller køber vand på flaske.

– Genrelt er pesticidniveauet lavt på Bornholm. De steder, hvor der har været udfordringer, har der været en indsats, og det vil der også være fremadrettet.

Ét sted blinker advarselslampen

Ifølge en opgørelse lavet af DR, har 60 ud af landets 98 kommuner problemer med nitrat i drikkevandet. Det er særligt i flere nordjyske kommuner, at grænseværdierne for nitratindholdet overskrides.

– Vi har ét vandværk her på Bornholm, hvor det potentielt kan blive problematisk. Det er i Østerlars. Årsagen til problemerne er de geologiske lag, der beskytter vandet. De er ikke effektive i forhold til nitrat.

Louise Lyng Bojesen understreger dog, at der på nuværende tidspunktet ikke er nogle problemer med vandet i Østerlars. Det kan dog blive tilfældet i fremtiden, hvis debatten om grænseværdien for nitratindhold i drikkevandet sættes ned. Den nuværende grænseværdi er 50 milligram per liter, men en ekspertgruppe nedsat af Miljøministeriet, anbefaler, at grænsen sættes ned til seks milligram per liter vand.

– I forhold til den nuværende grænseværdi kan vandværket i Østerlars godt overholde reglerne. Det vil være problematisk, hvis grænseværdien nedsættes. Der er i forvejen indsatsplaner for værket i Østerlars, ligesom der er for andre værker, men i Østerlars vil det være et problem.

Er der grund til bekymring?

Ifølge Louise Lyng Bojesen er der ingen grund til at gå rundt og være bekymret for at drikke vand tappet direkte fra de bornholmske vandhaner.

– Det bornholmske drikkevand ser okay ud. Hvis vi skal pege på et opmærksomhedspunkt, er det Østerlars. Hvis man bor i området, bør man måske følge ekstra med. På nuværende tidspunkt er der ingen problemer, og vandværket lever op til de nationale grænseværdier, men der er politiske diskussioner, om der skal ske noget andet. Det kunne være yderligere skærpelser ud fra, hvad forskningen på området viser, men generelt skal man ikke være bekymret, siger hun.