Afsløret i dobbeltnavnskandale
Der er et hav af kombinations-Kofoder og ditto Kofoeder og Koefoeder. Men i forhold til tvangsnavneægteskab svinger Jeppe Kofod ikke med krabasken.
– Sådan er det med moderne familier i dag; der skal man koble navne sammen med sin ægtefælle. Det gør man typisk, og det har jeg det fint med. Så længe Kofod står først, kan jeg godt acceptere det.
Men hvorfor kan Kofoderne ikke sætte sig igennem og sige, at deres navn ikke skal klistres sammen med andres?
– Jaarhh…, joo….
Det er første gang under interviewet, at den tidligere udenrigsminister pludselig vakler lidt i sin retorik og får et par totter uld i munden. Tidende kan på baggrund af en halvhemmelig sms nu afsløre den virkelige årsag til, at Jeppe Kofod lige præcis her ikke tør give sin sande mening til kende. Hans børn bærer nemlig efternavnet Kofod-Nilsson. Konfronteret med de oplysninger, kryber Jeppe Kofod til korset.
– Det vil nok være lidt forkert at kritisere sammensatte navne, hvor Kofod indgår, når mine hedder det, indrømmer han.
Der findes faktisk en fjerde variant af efternavnet, som staves Koefod. Dem er der dog kun fire af i Danmark, og ingen af dem residerer angiveligt på Bornholm.
Mest populære rene Ko(e)fo(e)d:
Bornholm