Morten Pedersen har bornholmske rødder og har de seneste 16 år kastet sig over forskellige byggeprojekter, især gamle bygninger, der trænger til at få nyt liv. Her er han i Torvehallen, som han var med til at omforme fra slagtehus til fødevaremarked. Foto: Berit Hvassum
Morten Pedersen, der sammen med arkitekt Dorte Mandrup vil omdanne det historiske kulhus i Sandvig til bolig, tager nu bladet fra munden. Han kalder naboernes indsigelser for hykleriske.
Det, der med ejerens ord skulle have været en nænsom redningsplanke for en forfalden granitbygning, er endt i en potentiel nabostrid i Sandvig.
Morten Pedersen, der ejer Kulhuset sammen med sin kone, Line Rix, og den verdenskendte arkitekt Dorte Mandrup, reagerer nu skarpt på de mange høringssvar, der er indkommet mod deres projekt.
– Jeg synes, at kritikken klinger hult, konstaterer Morten Pedersen og henviser til, at flere af de mest markante modstandere selv er fleksboligejere.
Han beskriver reaktionerne fra lokalsamfundet som ulogiske og er især fortørnet over det, han kalder en kontraproduktiv holdning hos visse tilflyttere.
– Der er en mærkelig tendens til, at når fleksboligejere har fået købt deres hus, så skal al udvikling stoppe, og resten skal laves om til et frilandsmuseum, hvor vi andre skal gå i folkedragt, siger han og betoner, at hans projekt tværtimod skaber lokale arbejdspladser og skatteindtægter.
Planen på lang sigt
Samarbejdet med Dorte Mandrup bunder i et nært personligt og professionelt bånd. Morten Pedersens kone, Line Rix, sidder i Dorte Mandrup Arkitekters bestyrelse, og de to familier har gennem årene besøgt hinanden flittigt på Bornholm.
Da Morten Pedersen købte Kulhuset i 2018, stod det ham klart, at projektets succes krævede arkitektonisk ekspertise, hvorfor han inviterede sin gode ven med som medejer og hovedarkitekt.
Selvom Pedersen anerkender Mandrup som den store arkitektstjerne i projektet, understreger han, at det er et fælles projekt drevet af en delt passion for bygningens historie.
Hvad angår husets fremtidige anvendelse, er ambitionen klar: Den historiske bygning, der blev opført i 1804 som kulhus til den daværende fyrmesterbolig, skal omdannes til bolig for at give den nyt liv. Selvom naboer har foreslået alternative anvendelser som café eller galleri, fastholder Morten Pedersen, at en bolig er den mest skånsomme vej, der respekterer bygningens rammer. Han har endnu ikke lagt sig fast på de præcise detaljer for anvendelsen af huset, men lufter muligheden for, at han og Line Rix selv vil rykke ind på sigt.
– Vi bor i dag på Hammeren, men vi har talt om, at det kunne være fedt at flytte derned, når vi bliver for gamle til at bo deroppe, fortæller han.
Naboens vinduer er ulovlige
Dorte Mandrups tegnestue står bag den omfattende byggeansøgning til BRK's byggeafdeling. Her er planerne for Kulhuset beskrevet ned i mindste detalje, og alle ændringer holder sig ifølge Mandrup indenfor bygningsreglementets rammer.
Hun undrer sig også over klagerne.
– Alt foregår fuldstændig efter bogen, siger hunog understreger, at projektet ikke overskrider nogen regler.
Hun fortæller, at processen frem til nu har været lang, og at man har gjort sig umage med at bevare husets historiske kvaliteter, såsom at bringe de oprindelige kampesten frem igen.
Samtidig retter Mandrup en skarp kritik mod forholdene på naboejendommen, Kofoedsgård.
– Et kig i byggearkivet viser, at man ikke har ansøgt om noget som helst fra Kofoedsgård i 50 år, siger hun og påpeger, at der så vidt hun kan bedømme er foretaget flere ikke-godkendte ændringer på nabogrunden. Det gælder blandt andet vinduer placeret direkte i skel, hvilket ifølge Mandrup aldrig har været lovligt på grund af brandfare.
Kulhuset på Landemærket i Sandvig er blevet omdrejningspunkt for en diskussion om bevaringsarbejde og kulturarv. Foto: Anette Vestergaard
Øje for Bornholms glemte bygninger
For Dorte Mandrup og Morten Pedersen er Kulhuset ikke et hurtigt investeringsobjekt. Mandrup vil bruge huset selv, og det samme vil hendes familie. For Morten Pedersen er huset det seneste i en række af projekter på Bornholm, der drives af en personlig interesse for at bevare øens kulturarv.
Pedersen har de sidste 16 år haft hus i Sandvig og har dybe familiære bånd til øen. Sammen med Line Rix spillede han en central rolle i at ombygge det gamle slagtehus i Rønne til Torvehal Bornholm, og han har også siddet i bestyrelsen for et af Hallegård-selskaberne.
Nu er turen kommet til et gammelt kulhus i Sandvig.
– Vi købte Kulhuset i 2018, fordi det var en superfed bygning med en fed historie, siger han.
Siden da har han fortalt åbent om planerne til alle, der har udvist interesse for sagen, uden at det har ført til protester. Derfor kommer de mange klager lidt bag på ham.
– I otte år har ingen vist interesse for Kulhusets kulturhistoriske værdi, før vi nu vil sætte den i stand, siger Morten Pedersen.
Dobbeltmoralsk
Han opfordrer i lighed med Mandrup kritikerne til at kaste et blik på deres egne ejendomme. Han peger ligesom sin medejer på, at visse naboer har skæmmet deres huse med 70’er-vinduer og moderne murstensvægge.
Han mener desuden, at den aktuelle debat blander forskellige spørgsmål sammen.
– En konkret byggesag hverken kan eller skal løse den overordnede diskussion om bopælspligt eller udviklingen i fleksboliger i Sandvig. Det er et politisk spørgsmål, som må afgøres politisk. Sålænge der ikke er bopælspligt i Sandvig, er det vanskeligt for mig at se rimeligheden i, at en lovlig anvendelse kritiseres så voldsomt — ikke mindst når en del af kritikken kommer fra personer, som selv gør brug af fleksbolig-ordningen, lyder det fra Morten Pedersen.
Fakta skal på plads
Morten Pedersen benytter også lejligheden til at rette flere fejl, der har floreret i debatten. Der skal ikke etableres otte sovepladser i Kulhuset, men fire, og afstanden til naboskellet er 2,3 meter og ikke de 1,6 meter, som kritikere har påstået.
Trods de hårde fronter ser Pedersen frem til kommunens afgørelse.
– Vi har fulgt reglerne og søgt at indrette huset så hensynsfuldt som muligt. Det er langt mere konstruktivt end at lade bygningen stå ubrugt og forfalde, siger han og opfordrer naboen med den firlængede gård til at indrette café eller galleri i en af deres tomme længer.