'Man lærte at reparere tingene og at spare. Det har sat sit tydelige præg på resten af ens liv'

DAGENS NAVN: Svend Aage Henriksen er pensioneret skoleinspektør fra Klemensker Skole, men for nylig fortalte han her i avisen om, hvordan han som ung i 1945 var med til at sejle tyske soldater til Kolberg og havde russiske med tilbage.

Du var teenager i 40'erne og husker dermed besættelsen, har den periode præget dit liv og dine tanker politisk eller på anden vis?

– Ja, ikke mindst i forhold til, at der dengang var varemangel på alting. Derfor lærte man i den grad at reparere tingene og at spare. Det har sat sit tydelige præg på resten af ens liv.

Du gik ud af skolen efter 7. klasse og begyndte at fiske på fuld tid på din fars kutter i Allinge, men stoppede i 1947, tog en kontoruddannelse og senere igen i København en læreruddannelse. Hvad drev dig mod det boglige?

– Jeg fik simpelthen bare lyst til at blive lærer. Det var det, der drev mig. I mellemtiden oprettede man Københavns Aftenseminarium, og det gjorde det muligt økonomisk at klare en læreruddannelse. Jeg arbejde om dagen og gik på seminarium om aftenen fra mandag til fredag klokken 17.15-22. Det var lange dage. Og så klarede man lektierne efter arbejde eller i weekenden.

Du boede altså i en periode i København, men returnerede til Bornholm. Var du nogensinde i tvivl om, hvorvidt du skulle hjem til fødeøen?

– Nej, jeg havde jo al min familie herovre, og min kones familie var også her, så vi var enige om at flytte tilbage. Min kone og jeg mødtes på Bornholm og flyttede, efter vi var blevet gift, sammen til København, men var enige om, at vi skulle vende retur.

Du har arbejdet som lærer og sidst som skoleinspektør, hvordan har pædagogikken ændret sig i de år?

– Der er kæmpestor forskel på, da jeg var lærer i forhold til nu. Det er nok svært at redegøre kort for, hvordan pædagogikken er i dag, men alle gamle kolleger, man snakker med, siger, at de i hvert fald er glade for ikke at være lærere mere. Så det er vanskeligt nu.

Du er blevet 93 år, hvad får du gerne din tid til at gå med?

– Hos mig går tiden ikke, den løber! Når man er alene og skal passe hus og husholdning og madlavning og det hele, så går der ret megen tid med det. Men jeg går også meget til koncerter og i teatret. Jeg har vrøvl med mine øjne, så jeg får ikke læst noget, men jeg kan jo høre radio og se tv.

Hvad betyder Bornholm for dig?

– Jeg befinder mig vældig godt på øen, dét gør jeg. Med natur og det hele.

Hvis du skulle ud at rejse, hvor ville du så gerne tage hen?

– Jeg er sikker på, at jeg ikke mere kommer ud at rejse. Men ellers ville jeg tage til England, tror jeg. Jeg har aldrig været der, men jeg er betaget af landet og kunne godt have tænkt mig at opleve det.

Svend Aage Henriksen

93 år.

Bor i Rønne.

Enkemand efter Anna, som gik bort i 2004.

Har en søn, to børnebørn og to oldebørn.