Lopperne fylder hele jeres Black Box, som er en ret stor scene. Hvilke udvælgelseskriterier har du haft?
– De forskellige teaterensembler har jo deres egne kostumer, men der er en masse tøj, som har været brugt til forskellige forstillinger og som folk bare har ladet ligge. Meget af det er retro. Overtøj, uniformer, en bryllupskjole. Masser af kjoler og bukser. Jeg har haft et mål med at kigge efter det ældste og det mest spændende, hvor for eksempel noget der ligner Tante Møghes kørestol i Matador, altså effekter, som jeg synes er lidt unika. Uniformer og kitler gemmer vi, for det er ikke noget, du lige kan få igen.
Og hvad ellers? Der er mange stole, kan jeg se?
– Ja, så er der rekvisitter, møbler, malerier, lamper, spejle, kufferter, og et par gamle feltsenge fra noget der hedder Rø Komm., som jeg synes er noget af en raritet. Jeg fandt et skab på loftet med 70 gamle håndtasker i, som står der på bordet, og en rollator. Men der er også noget af det gamle, som vi behodler. Vi vil gerne have ældre møbler i caféen og hjørnesalen.
Kan man risikere at finde en designerstol eller noget?