Krigen spændte ben for Kirstine: 'Jeg troede faktisk, at hele min rejse skulle aflyses'

Krigen spændte ben for Kirstine: 'Jeg troede faktisk, at hele min rejse skulle aflyses'
Kirstine Meldgård Jørgensen nød sit udvekslingsophold i Norge. Privatfoto
DAGENS NAVN | ABONNENT | 19. SEP 2022 • 05:30
Henrik Nielsen
Journalist
DAGENS NAVN | ABONNENT
19. SEP 2022 • 05:30

Kirstine Jørgensen har i sommer været på udveksling i Norge, hvor hun mødte jævnaldrende fra mange andre lande. Egentlig skulle hun have været til Ungarn, men det satte Ruslands invasion af Ukraine en stoppe for.


Hvordan blev du opmærksom på muligheden for at komme på udveksling gennem Lions Club?

– Jeg blev opmærksom på udvekslingen gennem campus. Der kom en besked ud til alle elever, at der var mulighed for en rejse til Ungarn, hvor der ville være en lejr med en masse unge fra Europa. Man skulle skrive en ansøgning, og jeg regnede egentlig ikke med at blive valgt, men heldigvis blev jeg den heldige.

Hvorfor valgte du i første omgang Ungarn?

– Egentlig valgte jeg ikke Ungarn. Jeg fik tilbuddet om en rejse til Ungarn, og så tog jeg chancen. Men Ungarn lød spændende og interessant, og jeg havde ikke været der før. Jeg mødte også en fra Ungarn på lejren, og han talte så varmt om Ungarn, så jeg vil formentlig rejse derned alligevel.

Hvordan blev det besluttet, at du skulle til Norge i stedet for?

– Efter krigen brød ud i Ukraine, blev det besluttet at droppe lejren i Ungarn, da lejren var for tæt på grænsen til Ukraine. Jeg troede faktisk, at hele min rejse skulle aflyses. Men heldigvis fik min Lions Club snakket med nogle Lions ovrefra, og det blev aftalt, at jeg alligevel skulle af sted, og så fandt de frem til, at der var ledig plads i Norge.

Hvad var det for en familie, du boede hos?

– Jeg boede hos en tysk-norsk familie i tre dage, som boede nær lejren. Moren kom fra Sydtyskland, men mødte sin mand i Norge, så de havde bosat sig i Lillehammer og fået tre drenge. Den ældste søn, som jeg tilbragte mest tid med, var 20 år. Den første dag tog han og jeg på rundtur i byen Lillehammer, hvor han lærte mig om kulturen og historien. Næste dag tog hele familien og jeg en lift op til et bjerg, hvor vejen ned endte med at blive en 16 kilometer tur. Sidste dag brugte vi mest på, at jeg fik en masse viden om den norske kultur. De havde også to tyske venner på besøg, som tog meget hensyn til, at jeg ikke kan snakke tysk flydende. Det var et meget vellykket familiebesøg, og personerne i familien var meget søde, imødekommende, og de lærte mig meget om Norge.

Hvad lavede du med de andre unge i lejren?

– Vi havde aktiviteter hver dag i lejren. Ofte skulle vi køre i vores bus og se forskellige steder eller seværdigheder i Norge. Ofte tog vi på museer, men vi var også ude at bestige bjerge, se ishuler, gletsjere, hytter og trækirker. Hvis vi ikke var ude at se seværdigheder, var vi i lejren. Her sad vi og snakkede, ellers spillede vi fodbold eller volleyball. Det var egentlig sjældent, man var for sig selv.

Årets tema var bæredygtighed, hvordan arbejdede I med det?

– Alle steder, vi så, havde en sammenhæng med bæredygtighed. Vi havde en guide, der fortalte os, at isen før i tiden dækkede meget mere ved gletsjeren. Vi tog ud på en skovplantage og plantede træer, efter der var blevet hugget træer ned. Vi tog på en genbrugsplads og så, hvordan de genbrugte, hvad man ellers ville smide ud. De sidste par dage lavede vi et projekt, hvor vi skulle have fokus på bæredygtighed. Nogle lavede film, andre lavede 3D-modeller, som alle omhandlede at sikre bæredygtighed i fremtiden.

Hvordan er det at være hjemme igen?

– Det var meget underligt at komme hjem, efter at have været omringet af 20 mennesker konstant. Det blev pludselig meget stille, og det var underligt ikke at skulle vågne klokken 7, så man kunne komme af sted med bussen. Det var også meget svært at tage afsked med de andre unge, vi havde nået at knytte et tæt bånd på de to uger, så det blev med tårer ned ad kinderne på turen hjem. Dog var det også rart at komme hjem igen efter at have været væk i næsten tre uger.

Hvad laver du i hverdagen og i din fritid?

– Min hverdag består primært af at gå i skole. Jeg er i gang med mit sidste år på STX, så meget af min tid går med at lave lektier og afleveringer. Ellers går min tid med at passe mine to marsvin og hamstere. Jeg arbejder også på Hotel Herold, som optager de fleste af mine weekender, som jeg ellers bruger på at være sammen med kæresten. Derudover kan jeg godt lide at læse, løbe, spille ukulele, og så bruger jeg selvfølgelig også tid på at følge med i en masse serier på Netflix.

Hvilke planer har du efter campus?

– Jeg flytter formentlig over til min kæreste i Nordsjælland, og så vil jeg tage et sabbatår, hvor jeg vil spare nogle penge op. Jeg vil meget gerne ud og opleve verden, en lyst der blev vakt af rejsen til Norge. Jeg har også snakket med nogle fra lejren om, at vi skulle besøge hinanden, så jeg vil formentlig rejse til Tyrkiet og Ungarn. Efter mit sabbatår vil jeg gerne studere til dyrlæge.

Hvor ser du dig selv om 10 år?

– Jeg håber, at jeg er færdig med dyrlægeuddannelsen. Jeg er meget åben for at arbejde i udlandet, så måske arbejder jeg i udlandet, måske Norge. Forhåbentlig er jeg stadig sammen med min kæreste og har måske planer om at få børn, hvis jeg ikke allerede har dem. Jeg vil meget gerne bo på en gård med masser af dyr, så mine børn kan vokse op blandt dyr og lære at passe dem.

 


Kirstine Meldgård Jørgensen

18 år

far Jan, mor Pia og to brødre, August (25) og Julius (23)

Går i STX 3.x på Campus Bornholm – bioteknologi-linjen

Bor i Rønne