Sådan vil Bornholm realisere 'en rigtig god idé'

Sådan vil Bornholm realisere 'en rigtig god idé'
Den nye juniormesterlære kan på Bornholm blive en kombination af praksisundervisning og praktikaftaler. Arkivfoto
POLITIK | 10. MAR • 19:00
Henrik Nielsen
Journalist
POLITIK | 10. MAR • 19:00

En juniormesterlære er på vej ind i folkeskolen. Her på Bornholm er fire forskellige modeller i spil.

Da regeringen for halvandet år siden lancerede forslaget om en juniormesterlære for elever i udskolingen, kaldte Dansk Industris lokalformand det en rigtig god idé.

– Det vil være fantastisk for vores unge mennesker, som ikke alle har en planlagt gymnasievej, at de kan komme ud i erhvervslivet og prøve det af, lød det fra Michael Almeborg i oktober 2023.

Nu foreligger der fire modeller for, hvordan Bornholm kan realisere den idé, som er en del af en aftale, der skal sætte folkeskolen mere fri og bringe elevernes faglige udvikling og dannelse i fokus.

De fire lokale modeller tager alle udgangspunkt i en fordeling af undervisningstiden, hvor fagundervisning udgør cirka tre femtedele, og hvor praksis- eller praktikforløb udgør den resterende tid.

En eller flere skoler

I modellerne 1A og 1B er juniormesterlæren placeret lokalt på alle kommunens skoler, mens den i 2A og 2B er placeret centralt på en af kommunens skoler.

En lokal placering betyder, at eleverne kan blive i kendte rammer og bevare relationer til både kammerater og medarbejdere, og at ordningen vil blive tilgængelig for alle elever på skolen og ikke kun dem, som vil tage den på en anden skole. Til gengæld vil et centralt placeret tilbud løse den udfordring, at skolerne ikke har samme fysiske muligheder for at lave et bæredygtigt tilbud, og det gør det desuden muligt at samle de faglige kompetencer, viden og samarbejdskontrakter et sted.

Hvis en elev i juniormesterlære ønsker at vende tilbage til almindelig undervisning, vil det være en fordel, at eleven har været tilknyttet sin almindelige klasse under forløbet. Det taler for en decentral model. Ved at samle juniormesterlæren på en skole slipper man til gengæld for at tilpasse forløbet med elevernes almindelige klasse.

Skoleledernes ønske

Forskellen mellem A- og B-modellerne er, at A-modellerne udelukkende baserer sig på praktikaftaler, men B-modellerne opererer med en kombination af praksisundervisning og praktikaftaler. En kombination betyder, at kommunen er mindre afhængig af virksomheder, der skal tage imod praktikanter. Derudover kan praksisundervisning bruges til at opnå kvalifikationer, der kan give adgang til en efterfølgende praktikaftale, fremgår det.

Kommunens administration anbefaler, at et eventuelt centralt tilbud placeres på Hans Rømer Skolen i Aakirkeby, hvor der er den fornødne lokaleplads og mulighed for at gennemføre en praksisnær fagundervisning i de nuværende faglokaler.

Skolelederne ønsker model 2B, som er central og en kombination af praksisundervisning og praktikaftaler, fremgår det.

Større tilslutning her

På landsplan forventes en tilslutning til juniormesterlæren på cirka fem procent af eleverne. Det vil betyde, at omkring 20 lokale elever ønsker at deltage i ordningen. Her på Bornholm forventer kommunen dog en lidt større tilslutning på grund af den lokale befolkningssammensætning.

Den første politiske behandling af modellerne sker på børne- og skoleudvalgets møde tirsdag. Der er lagt op til, at modellerne sendes i høring hos skolebestyrelserne, Ungerådet og handicaprådet.

Ordningen skal tilbydes fra skoleåret 2025/2026. Den er endnu ikke færdigbeskrevet fra Børne- og Undervisningsministeriets side, og derfor lægges der lokalt op til at evaluere den valgte model efter det første halvår.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT