Kendt komiker udgiver krimi: 'Bornholm bliver nødt til at være med'

Standupkomiker, tv-vært og skuespiller er bare noget af det, Mette Lisby kan skrive på visitkortet. Nu er hun også krimiforfatter, og en weekendtur til Bornholm er vigtig for handlingen i hendes debutroman.

Hvordan opstod ideen om at skrive en roman?

– Det var faktisk et filmmanuskript til at starte med, og det var ideen om at skrive en psykologisk thriller, der startede det hele, da vi boede i Los Angeles. Jeg har altid været meget fascineret af den psykologiske thriller som film, og det kunne jeg godt tænke mig at prøve. Jeg gik i gang med at skrive et manuskript, og så blev det aldrig lavet til en film. Jeg havde lavet en bog sammen med Majse Njord på Gyldendal, så da vi kom tilbage til Danmark, viste jeg manuskriptet til Gyldendal, for det var en historie, jeg ikke selv kunne slippe. Den blev ved med at spøge. Gyldendal kunne rigtig godt lide den og ville gerne lave en serie med tre bøger med Astrid og Ivalo. Jeg tænkte over, om jeg kunne finde på plotlines til de næste to bøger, og efter tre ugers tid fandt jeg ud af, at det kunne jeg godt. Det gav faktisk enormt meget til universet at tænke det i tre separate historier, men med de samme personer. Det gjorde mig meget bevidst om, hvad DNA'et i historien er, og hvad der skulle med i hver bog.

Hvorfor ville du skrive en psykologisk thriller?

– Jeg læste Puk- og De Fem-bøgerne og sådan noget, da jeg var lille, som mange har. Min mormor læste mange krimier, og jeg var med hende på ferie, og derfor startede jeg også ret tidligt med at læse krimier. Da jeg begyndte at interessere mig meget for film, var det altid de psykologiske thrillere, hvor der er noget uhyggeligt. Senere blev jeg meget stor fan af Stephen Kings bøger, og jeg kunne godt lide den måde, han åbner lidt til det overnaturlige. Vi bruger så meget af vores liv på at være rationelle, og i virkeligheden er det, der driver os, irrationelt. Kærlighed er irrationelt. Tro er irrationelt. Nogle af de vigtigste ting i vores liv er irrationelle, og det vil jeg gerne åbne lidt mere op for.

Hvordan var processen med at skrive et filmmanuskript om til en roman?

– Først og fremmest var den lang, men også virkelig spændende. Jeg elsker at lære noget nyt, så det at sidde med noget, jeg egentlig ikke ved, hvordan jeg gør, og så langsomt finde ud af det, det kan jeg ret godt lide. Det gik op for mig undervejs, at når man skriver et filmmanuskript, skriver man, hvad der sker, men i en bog skal man beskrive, hvordan det opleves. Det er en meget stor forskel. Da det gik op for mig, at jeg bare skulle beskrive handlingen sådan, som Astrid oplever den og beskrive hendes tanker og følelser, så var jeg i det rigtige spor.

Hvorfor går weekendturen i bogen til Bornholm?

– Bornholm bliver nødt til at være med på en eller anden måde. Min morfar er fra Bornholm, og hans mor var fra Christiansø oprindeligt. Jeg kan huske, at jeg som lille var på sommerferie hos min oldemor, som havde et kæmpestort hus i Gudhjem. Da hun gik bort, købte min morfar et sommerhus, som hele vores familie har overtaget. Derfor har Bornholm altid været en kæmpe del af min barndom og mit liv, og jeg er blevet ved med at komme der og kommer der stadigvæk.

Nu begyndte "Ser du?" som et filmmanuskript. Håber du, at det ender med film?

– Det er sjovt, for jeg tænker meget mere i bøger nu. Når man skriver film, skal der en producent ind over, og der skal en instruktør på. Der er enormt mange mennesker involveret, og udviklingsfasen er meget længere. Det, som var rigtig skønt ved at skrive bogen, var, at det kun var mig og min redaktør. Den kreative proces blev min egen igen, og det blev jeg virkelig glad for. Man skaber et helt fortroligt rum med læseren, og det går jo lidt tilbage til standup. Når jeg skriver, er det til mig og læseren, og når jeg står på en scene, er det til mig og publikum.

Hvilke ligheder ser du mellem at få folk til at grine og gyse?

– Begge dele er at føle, og de minder os om, at vi er i live, så jeg synes faktisk, der er noget fælles i. Jeg har en ven, som er filmklipper i Los Angeles, som sagde, at det er den samme opbygning, man bruger, uanset om man bygger op til et forløsende grin eller et gys. Man bygger på den samme overraskelse og på en forventning om, at der skal ske et eller andet, og så sker der noget, som får det hele til at eksplodere i grin eller gys.

Hvad får du ellers din tid til at gå med?

– Lige nu er det det her, fordi bøgerne står til at komme i løbet af de næste par år, så der er fuld drøn på, og det er fedt. Det var fedt at udgive etteren og skrive direkte videre på toeren, som jeg er i fuld gang med. Astrid og Ivalos univers var tankemæssigt foldet ud til de næste to bøger, så det var sådan set bare at gå videre. Der rumler selvfølgelig altid en masse ideer, også til de næste romaner, men foreløbig er det det her, der fylder min tid. Jeg har altid godt kunnet lide skriveprocessen, også da jeg lavede standup og skrev til det.

Hvis nogle af vores læsere er på vej til London eller Los Angeles, hvad kan du så anbefale af oplevelser?

– Det er lidt svært med Los Angeles, fordi der har været de brande, og mange ting er forsvundet, men hvis man vil have en hyggelig dag, som ikke er en seværdighed, men bare en god oplevelse og et sjovt sted, hvor amerikanerne selv er meget, så vil jeg sige Manhattan Beach. Der er lidt sommerferiestemning, og det er ikke, fordi der er noget at se som sådan, det er bare very, very California på en eller anden måde. I London er der et lille kvarter ved Tower Bridge, som hedder St Katharine Docks. Det er slet ikke turistet eller et punkt på en liste, men bare hyggeligt og et åndehul, som folk måske ikke nødvendigvis kommer til, fordi de netop skal krydse alle de der punkter af.

Mette Lisby

56 år

Gift med Jesper Bæhrenz

Bor i Skodsborg nord for København. Har tidligere boet i London og Los Angeles

Aktuel med krimien "Ser du?"

Hendes tipoldefar Peter Koch skrev bogen "Det hvisker fra havet"