Jytte og Knud fik 60 år sammen

Jytte Grundtvig Westh var fra Gentofte, men kom til at bo på Bornholm i det meste af sit liv.

Knud Verner Westh skriver mindeord om Jytte Grundtvig Westh, født Barfoed:

Min dejlige kone og livsledsagerske gennem 60 år er taget bort. Hun døde den 5. oktober, 77 år gammel.

Vi mødte hinanden første gang i 1963 på Københavns Vandrerhjem, hvor hun hjalp til i køkkenet og jeg i receptionen. Ikke fuldtidsjobs, men på deltid i fritiden.

Vi kom hurtigt til at synes om hinanden og blev snart kærester.

Hun blev sygeplejerske-elev på Københavns Kommunehospital.

I 1966 fandt vi så ud af, at vi skulle giftes. Hun var ikke gammel nok – man skulle vist være 20 år dengang – så vi måtte vente et halvt år, men så den 20. august lykkedes det.

Jytte boede i Gentofte som barn og ung, datter af grosserer Helge Barfoed og hustru Agnete.

Til fest på rådhuset

Da vi blev gift, flyttede vi ind i en lejlighed i Gothersgade – lige over for Botanisk Have og Rosenborg Slot og tæt på Kommunehospitalet.

Da hun var færdig med elevtiden og blev udnævnt til sygeplejerske, blev vi inviteret til en stor fest på Københavns Rådhus, hvor hun fik overrakt sit diplom. Jo, det var fine tider dengang.

Nå, men vi ville gerne have et hus med have, og vi ledte og ledte og sparede op. Til sidst valgte vi et lille rækkehus i Blovstrød. Nå men vi flyttede snart igen – denne gang til Jylland – Holstebro, hvor vi aldrig fandt os til rette, så derfor besluttede vi (jeg), at vi skulle flytte til Bornholm. Det var sidst i 1971, og Jytte havde en lille jysk dreng i maven. Han fik navnet Peter.

Så hun har boet på Bornholm siden 1971, til hun gik bort for kort tid siden. Har boet fire forskellige steder og i to sommerhuse. Hun elskede det, vi havde på Dueodde, hvor vi ofte holdt ferier med børnene.

Nå, men foruden den lille jyde Peter, der blev født den 4. juni 1972 fik hun snart en til – en lille Søren, en ægte bornholmer, der blev født den 15. november 1973.

Elskede sit job

Hun gik meget op i at passe sine to drenge, og først da de kunne komme i børnehave, fik hun et job igen.

Hun blev hjemmesygeplejerske. Et job, hun elskede, og patienter, der elskede hende.

Privat havde hun en god omgangskreds og mange gode venner/veninder. Hun gik i en lang periode en daglig tur med en veninde. Ud over Galløkken.

Så skulle hun naturligvis passe sin dårlige ryg, så derfor skulle hun gå i et fitnesscenter og styrke den.

Senere meldte hun sig ind i Viking Atletik, der jo også fik et fitnesscenter.

Hun elskede at læse, så vi har mange bøger herhjemme. Og så løste hun kryds og tværs. Godt for hjernen. Og i perioder spillede vi også bridge.

Og så elskede hun også sine børnebørn.

Det gik tilbage

Nå, men de sidste år gik det tilbage. Hun fik alle mulige sygdomme, og så gik det også tilbage rent fysisk. Hun fik problemer med at gå, og efter først nogle måneder på et retableringscenter fik hun en handikapbolig på Paradisvej 11. Her boede hun de sidste cirka tre år.

Kære Jytte – jeg beder dig om at reservere nogle pladser ved siden af dig oppe i himmelen.

Jeg, dine sønner og børnebørn vil aldrig glemme de gode minder, vi har fra vor tid sammen med dig.