Rønne politistation på rådhuset var bemandet med folk fra vagtværnet og modstandsbevægelsen. Ifølge Wegeners lange beretning og overbetjent Pedersens indlæg, modtog politistationen mindst 10 minutter før bombningen af Rønne meddelelse om, at bomberne var faldet over Nexø. Rønne Brandvæsen blev ringet ud, men der blev ikke blæst luftalarm.
Allerede de første luftværnsrapporter den 7. maj 1945 forklares den manglende luftalarm med “svigtende elektricitetstilførsel”, hvilket Wegener gentager i sin lange beretning. Ifølge Bornholms Social-Demokrat var strømsvigt på grund af bombningen årsag til, at der ikke blev blæst luftalarm: “Da den første bombe var faldet, var det ikke muligt at give luftalarm, idet der ikke gik nogen elektrisk strøm gennem sirenekablerne.”
Bestyrer på Rønne Elektricitetsværk Knud Schmidt gav en anden forklaring i elværkets årsberetning for 1945/46. Her skrev han, at “Bombardementerne den 7. og 8. Maj bevirkede en driftsstandsning den 7. fra kl. 12:50 til 18:00 og den 8. fra kl. 10:30 til den 9. kl. 06:40. Grunden hertil var, at luftværnschefen beordrede evakuering af værkets personale af frygt for gadekampe.” Bortset fra, at luftalarmen kunne være givet allerede kl. 12:35, er den forklaring i hvert fald ikke rigtig; hverken borgmester Aagesen eller Wegener kan have beordret evakuering af værket af frygt for gadekampe den 7. maj 1945.
Jeg lægger på baggrund af ovenstående til grund, at bombningen af Nexø var tilstrækkelig grund til at blæse luftalarm i Rønne, og at der ikke var strømsvigt i Rønne, da meldingen fra Nexø indgik til politistationen i Rønne.
Når sirenerne alligevel ikke blev aktiveret, må det skyldes en menneskelig fejl af vagtværnsmandskabet og folk fra modstandsbevægelsen på politistationen, at alarmen udeblev.
På trods af det bemærkelsesværdige begivenhedsforløb og de ulogiske bortforklaringer, der blev bragt, er det, så vidt jeg har kunnet konstatere, aldrig blevet hverken afklaret eller end sige diskuteret, hvorfor sirenerne forblev tavse.