I denne uge var Socialdemokratiets bornholmske spidskandidat tæt på at sige det samme: "Den er hjemme". Anne Thomas har sagt sin stilling som direktør hos CRT op for at hellige sig sit spidskandidatur. "Det er selvfølgelig ikke givet, at valget ender med et borgmesterhverv, men…" lyder det fra Anne Thomas i næsten lige så sejrsikre toner som det, den gode Ellemann var citeret for i 1998.
Men altså, først og fremmest er der jo noget at have optimismen i for Anne Thomas. Dernæst er det vigtigt at indskyde, at der her er tale om et ædelt greb fra S-kandidaten. Hun har indset, at der er noget, der kommer til at fylde i den kommende tid, og at gå til opgave på en måde, hvor hun giver sin arbejdsgiver god tid til at forberede sig på fremtiden, er al ære værd.
Alligevel må Anne Thomas fra forskellige politikerkolleger stå på mål for kritik for overhovedet at have haft sit job sideløbende med at være S-spidskandidat.
Men hov, hvad må man så? Må man være Bofa-direktør og gå ind i lokalpolitik? Må man være højt på strå i fagbevægelsen? Må man være soldat eller politibetjent? Ja, må man sejle færgen?
Pointen er, at man ikke kan forvente af folk, at de træffer de her svære beslutninger i arbejdslivet, mens de rækker ud efter at blive folkevalgt, men det er sejt, at nogle gør det.