Bornholm tørster: Vandet skal gerne snart komme

Af DMIs tørkeindeks fremgår det, at Bornholm er en af de tørreste steder i landet.

25,8 millimeter.

Så meget - eller lidt - vand er der faldet i februar til og med 7. maj på Bornholm.

Det ligger langt under gennemsnittet for normalen, og det slår også ud på DMIs tørkeindeks. 8,7 ligger den på onsdag - hvor den normalt for denne tid af året ligger på 4,5 for hele Danmark.

Derfor har DMI også varslet om landsdækkende tørkedøgn, som sker, når tørkeindekset er oppe over 8,9. På Bornholm er vi altså allerede ved at være der, hvor vi har tørkedøgn. Det kan komme indenfor ganske få dage, fortæller Mikael Scharling, der er klimatolog hos DMI.

– Der kan fordampe op mod fem millimeter om dagen, hvis omstændighederne tilsiger det. Det vil betyde en stigning på 0,5 på indekset.

Det kan være svært at spå om, hvor meget regn der kommer frem i tiden - især for et mindre område. Derfor er DMI's prognoser landsdækkende. Her viser den eksempelvis, at der fra 23. april og to måneder frem, at der vil komme mindre nedbør end normalt, mens det samtidig kan blive varmt og solrigt. Den perfekte cocktail til en tørke.

Mikael Scharling kan dog ikke sige noget om, hvornår der kan komme et afbrændingsforbud, som man så i 2018 og 2023.

– Der kan være store regionale og kommunale forskelle, som gør, at det bliver tidligere eller senere fra sted til sted, siger han.

Ikke tæt på

Det er i stedet beredskabet, der træffer de beslutninger.

Hos Bornholms Brandvæsen er de ganske opmærksomme på, at der mangler noget vand på Bornholm.

– Der er stadig ro på, men det fylder meget løbende. Vi er opmærksomme på, hvordan det udvikler, og hvor tør jordbunden er, fortæller Klaus Rønne Jensen, der er viceberedskabschef.

Det, som han særligt holder øje med, er brandfareindekset. Her er det specielt det såkaldte DMC-tal, som han kigger på. Det måler tørheden i øverste jordlag - de øverste 10 centimeter.

– Da der eksempelvis var afbrændingsforbud i 2023, var tallet meget højt. Der kan en brand sprede sig hurtigt i jordbundslaget og få fat i rodnettet. Vi kan have slukket branden, men så ulmer den i rodnettet, og pludselig kan en brand poppe et nyt sted om natten, fortæller Klaus Rønne Jensen.

Han understreger dog også, at de nu her ikke er bekymrede, selvom det allerøverste lag er knastørt. DMC-tallet er ikke så højt - da jorden under det helt øverste lag ikke er så tørt, at det kræver handling i form af eksempelvis afbrændingsforbud.

– Hvis vi ser, at DMC-tallet bliver moderat, så begynder jeg at monitorere på, hvor mange turer vi får på det. Men der vil vi først køre en kampagne om, at man skal passe på, og hvilke ting man skal være opmærksom på. I påsken begyndte vi at køre det, da tallet var oppe at vende på et moderat-leje, men vi vil altså først starte stille og roligt op med kampagner og så følge videre op på det, siger viceberedskabschefen og tilføjer, at et afbrændingsforbud derfor ikke kommer helt ud af det blå, hvis det skulle blive en nødvendighed.

Han er dog bekymret for, om der vil falde mere regn.

– Vi kan jo se det i vores egne haver, så det er klart en bekymring. Vi håber, der sker et eller andet med vejret. Det går meget stærkt, når det bliver sommer og varmt, siger Klaus Rønne Jensen.

Mange penge på spil

En af de ting, som DMI har beskrevet som konsekvenser ved en tørke, er, at landmændene kan miste afgrøder.

– Vi har meget snart et behov for regn, når tørkeindekset nærmer sig ni - så er det bare rigtig tørt. Vi har ikke lidt skade på markerne endnu, men det gør der, hvis vandet ikke snart kommer. De fem millimeter, der kom søndag, batter ikke noget. Der er brug for en omgang heldagsregn, siger Lennart Westh, der selv driver landbrug og som er formand for Bornholms Landbrug & Fødevarer.

Men når skaden ikke er sket endnu, er det svært at sige, hvilken betydning en tørke kan have.

– Det handler jo også om, om vi kommer til at mangle 10 procent af udbyttet, eller om det bliver 25 procent, siger han og fortsætter:

– Lad os sige, at jeg har penge ude på markerne for seks millioner kroner. Så kan man hurtigt regne ud, at det kan blive til rigtig mange penge. Ved 25 procent bliver det til 1,5 millioner kroner.

Lennart Westh opstiller også regnestykket med, at der er cirka 35.000 hektar med landbrugsjord på Bornholm. Hvis der står for 10.000 per hektar - som kan være lavt sat - står der afgrøder for 350 millioner kroner. Mangler man så 10 procent i udbytte fra afgrøderne, koster det altså 35 millioner kroner for landmændene.

Opfordring

Klaus Rønne Jensen kommer også med en lille opfordring til, hvordan man skal forholde sig lige nu.

– Generelt skal man selvfølgelig være opmærksom på det, der hedder åben ild. Det kan være med ukrudtsbrænderen, og man bevæger sig hen tæt på tør vegetation, eksempelvis en hæk. Det kan også være, når man går ud i naturen og laver bål.

– Selvom man er ved et sted, der er egnet til det, skal man huske at forlade det 100 procent slukket. Og man skal bruge steder, der netop er lavet til et bål.