Et strå bag busken – mens kvælstoffet flyder frit

Et strå bag busken – mens kvælstoffet flyder frit
Trepartsundtagelsen er et svigt af Bornholm og Østersøen - det er en negligering af naturen og miljøet, mener Kristian Kirk Mailand. Arkivfoto
KOMMENTAR | DEBAT | 7. MAJ • 19:00
Af:
Kristian Kirk Mailand
Radikale Venstre
KOMMENTAR | DEBAT | 7. MAJ • 19:00

Trepartsaftalen stiller krav til resten af landet, men ikke til Bornholm – en miljøpolitisk undtagelse, der svækker naturen, underminerer EU-mål og belønner passivitet.

 

Med trepartsaftalen er der et par år til at omlægge jord til skov, natur, vådområder eller til at sælge til arealfonden eller en naturfond - mere Danmark med god økologisk tilstand.

Den gælder bare ikke rigtigt på Bornholm. Her er der ikke sat krav om kvælstofreduktion.

Miniprojekter uafhængige af treparten

At forvaltningen i Tejn er presset, vil jeg godt tro, og mon ikke relevante ansvarlige vil eller har givet forklaring på forsinkelserne, måske en undskyldning.

De frivillige projekter om minivådområder kan rigtignok medvirke til at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet. Miniprojekternes finansiering og de tilskud, som man her kan opnå, er dog uafhængige af og kommer sådan set før treparten.

Så denne valgfri ordning er netop en af de buske, eller måske snarere et enkelt strå, som svineindustrien forsøger at gemme sig bag, og her på Bornholm nu klamrer sig lidt selvretfærdigt til. Alt imens der er udfordringer hos forvaltningen i Tejn – og nok også i Landbrugsstyrelsen.

Og afgørende: Mens den samlede kvælstofproduktion og udledning forsat bare øges og øges på Bornholm. Helt væk fra EU-forpligtigelser, nationale miljømål og Bornholms egne strategier.

Præcis pointe

Så nej, pointen er ikke bredere. Den er ret præcis. De ambitiøse mål er sløjfet.

Trepartsundtagelsen er et svigt af Bornholm og Østersøen - det er en negligering af naturen og miljøet. Pointen er, at motivationen mangler.

I det øvrige Danmark kan regulering ved manglende indspil i treparten blive så hård, at den enkelte landmand tvinges til at udtage jord fra driften og altså ikke altså længere må dyrke den intensivt - fordi kvælstofreduktionerne skal opnås.

Derfor oplever landmænd i resten af Danmark en helt anden motivation og vil naturligvis hellere spille ind nu end at stå bagerst, når de enkelte aftaler udmøntes.

Fakta

Af aftalen om implementering af treparten fremgår, at kvælstofkravet for Bornholm skulle have været en reduktion på 320 tons kvælstof. 

Det svarer til cirka en tredjedel af den samlede kvælstofpåvirkning fra det bornholmske landbrug.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT