'Jeg var nok ikke nogen sød horra'

Knud Kofoed brokkede sig altid over dommeren, indtil han selv blev en af dem. Nu har han dømt i 41 år og har netop fået DBU Bornholms æresnål.

Hvordan var det at blive hædret for din mangeårige indsats som fodbolddommer?

– Jeg blev overrasket! Man løber jo ikke rundt på fodboldbanen med tanker om, at man skal hædres for et eller andet. Man har jo bare gjort det, fordi man synes, det er sjovt. For mig har fodbold altid været en form for hobby, men det er da rart, at man har gjort en indsats, der er blevet lagt mærke til.

Hvorfor blev du fodbolddommer?

– Det var fordi, jeg brækkede benet i 1978 i fodbold. Og så kom jeg aldrig rigtig i gang igen. Altså, jeg ved ikke, om jeg ikke rigtig turde eller hvad. Og så fandt jeg ud af, at jeg gerne stadigvæk ville have et eller andet med fodbold at gøre. Og det interesserer mig ikke så meget at være træner, så jeg valgte at gå dommervejen. Og jeg har vel ligesom alle andre fodboldspillere tænkt, at jeg kunne gøre det bedre end de andre dommere.

Du var selv en af dem, der brokkede dig over dommeren, da du spillede?

– Ja, jeg var nok ikke nogen sød horra.

– Jørgen Alstrup, som er en gammel dommerkollega og æresmedlem i dommerklubben, sagde da også helt fra første dag, da jeg tog dommereksamenen: "Det er løgn! Det kan ikke passe, at du bliver fodbolddommer".

– Så jeg var nok ikke en af de sødeste på en fodboldbane.

Men så kom du alligevel i gang med at dømme, og så kunne du godt lide det?

– Ja, jeg har altid kunnet lide at dømme fodbold. Man har jo gode og dårlige dage som fodbolddommer, men jeg kører altid glad hjemmefra, når jeg skal ud og dømme fodbold. Og så er jeg fuldstændig ligeglad med, om det er en bornholmsseriekamp eller en pigekamp, eller hvad det er. Alt er sjovt på hver sin måde.

Hvad er det, du godt kan lide ved at være dommer?

– Der er noget socialt i det, og jeg er selv blevet mere social, jo ældre jeg er blevet. Jeg nyder at løbe derude. Man skal kunne hygge sig - også når man dømmer fodbold.

– Jeg er jo heller ikke ude på at opsøge nogen kontroverser med folk. Selvfølgelig opstår der nogle gange nogle kontroverser, men det er jo et vilkår, når man er fodbolddommer. Men du kan faktisk også godt bruge dommergerningen i din hverdag uden for fodbold, når der opstår nogle situationer, hvor du helst ikke må blive gal. Det havde været sundt for alle fodboldspillere - og folk der har temperament - at blive fodbolddommer. For når man er fodbolddommer, skal man jo prøve at beherske sig.

Er det ikke hårdt, når folk bliver sure på en, fordi de synes, man har dømt forkert?

– Jeg tager aldrig en fodboldkamp med hjem. Jeg lægger det fra mig. Nogle gange kommer der fodboldspillere hen til mig og spørger, kan du huske dengang, du gav mig et rødt kort? Nej, det kan jeg sgu da ikke huske. Det er ikke noget, jeg løber og tænker på.

– Man føler jo selv, når man har dømt en fodboldkamp, om det er gået godt eller dårligt. Det kan man godt fornemme. Og det kan en fodboldspiller sikkert også, når han spiller fodbold, at i dag har jeg spillet en god fodboldkamp.

Men du kommer aldrig til at dømme en kamp, hvor du har dømt rigtigt i alle dine kendelser?

– Det er næsten umuligt. Der står jo også i fodboldloven, at man "skønner".

Og I har ikke VAR til rådighed her på Bornholm?

– Nej, lige præcis. Det har vi ikke.

Knud Kofoed (tv.) foretrækker at dømme kampe, hvor han har kollegaer. Så kan man nemlig nyde tredje halvleg sammen på parkeringspladsen. Her ses han med Louise Mikkelsen og Peter Jensen. Arkivfoto: Jesper Gynther

Kan du egentlig bedst lide at dømme alene eller sammen med en linjedommer?

– Det er jo altid sjovest at være tre. Og nu når man bliver ældre, så er ens bevægelsesmønster jo anderledes. Man kan jo ikke bevæge sig så hurtigt mere, som man kunne. Hjernen siger, at du kan, men benene kan ikke.

Hvor lang tid tror du, at du vil fortsætte med at være fodbolddommer?

– Jamen, det er svært at sige. Det er jo benene, der bestemmer. Jeg er stadig glad for at køre hjemmefra, hver eneste gang jeg skal ud at dømme. Men man kan jo godt mærke, at det tager længere tid at komme sig over en kamp, end det gjorde før.

Hvor meget dømmer du i dag?

– Jeg har dømt 24 kampe siden 1. august, så det bliver cirka fire kampe om ugen.

Så er det en fordel, at du bor alene?

– Ja, jeg kan bruge tiden, som jeg vil. Jeg har også børn, men der er ingen derhjemme, der bestemmer over, hvad jeg skal.

Har du så tid til andre fritidsinteresser?

– Ja, jeg går meget på jagt. Det tager rigtig meget af min tid. Jeg har altid en kikkert på min cykel og en i min bil. For ude i naturen opstår tingene lige pludselig, og så skal man være parat.

Du er 69 år, men du er stadig på arbejdsmarkedet. Hvorfor?

– Jeg har altid været utroligt glad for at tage på arbejde, så jeg har ikke rigtig kunnet slippe det. Jeg er murerarbejdsmand hos Michaels Murerforretning i Nexø, men jeg er dog nu gået ned på 16 timer om ugen.

Knud Kofoed

Bor i Østermarie.

Tog dommereksamen i august 1983. Har dømt mere end 2800 kampe. Højeste niveau har været Københavnsserien for herrer. Han dømmer både børnefodbold, ungdom og senior.

Af DBU Bornholm bliver han beskrevet som: "En meget populær og meget afholdt dommer, som nyder stor respekt i alle klubber på øen. Knud har altid mod til forandring, styr på afbudsskema, og altid en positiv tilgang til opgaver der stilles. Desuden er han dygtig til at trække en synlig grænse ved kampafviklinger. Han er en rigtig fodboldmand og værdsat til det ypperste".