'Hvis festivalen skal have en fremtid, er den nødt til at følge med tiden'

'Hvis festivalen skal have en fremtid, er den nødt til at følge med tiden'
Michael Charles Gaunt.
DAGENS NAVN | ABONNENT | 5. AUG 2022 • 05:30
Henrik Nielsen
Journalist
DAGENS NAVN | ABONNENT
5. AUG 2022 • 05:30

Michael Charles Gaunt er formand for foreningen bag Østersøjazz Festival, som foregår fredag til søndag. Interessen for jazz opstod i gymnasiet, og drømmen om at leve af sin musikinteresse er gået i opfyldelse.

 

Hvorfor valgte du at engagere dig i Østersøjazz?

– Siden jeg flyttede til Nexø for knap tre år siden, har jeg været meget optaget af prøve at skabe et mere levende kulturliv i byen. Jeg har tit tænkt, hvorfor pokker Svaneke både kan have et kulturhus, spillested, biograf og kunstmuseum, når der ingenting er i Nexø. Vi bor i en fantastisk by med masser af gode mennesker og et rigt handelsliv, men lige præcis på kultur- og oplevelsesområdet halter vi stadig noget bagefter. Østersøjazz Festival er en af de få undtagelser, synes jeg. Jeg elsker, at Nexø har haft sin egen jazzfestival gennem 25 år. Det er noget, der er værd at værne om. Så da jazzfestivalens gamle bestyrelse sidste år slog alarm og meddelte, at Østersøjazz ville lukke, hvis ikke der kom nye kræfter til, var jeg nødt til at springe til. Det var vi heldigvis flere, der gjorde, og jeg synes, at vi har fået samlet et rigtig godt hold. Jeg er gået ind i det her arbejde, fordi jeg mener, at festivalen har et stort uindfriet potentiale. Jeg tror på, at Østersøjazz kan blive et endnu større samlingspunkt både for lokale og tilrejsende. Men det kræver, at vi er villige til at ændre på plejer. At vi tør tænke nyt og udvikle os. Ellers bliver festivalen kørt agterud af alle de andre myriader af oplevelser, som byder sig til rundt omkring på øen i højsæsonen.

Hvilke tanker har du og foreningen gjort jer om årets festival?

– En af de helt centrale missioner for os – eller i hvert fald for mig personligt – er at udvikle festivalen, så den også formår at tiltrække nogle yngre publikumssegmenter. Det betyder ikke, at der ikke skal være plads til alle dem, der er kommet på festivalen i årevis. Men hvis festivalen skal have en fremtid, er den nødt til at følge med tiden. Og turde insistere på høj kvalitet. På musikfronten har vi arbejdet meget med at højne kvaliteten i vores bookinger. Stort set alle navne, der optræder på festivalen, er professionelle musikere, der normalt koster penge at se. Det er ret unikt, at man kan komme til Nexø og opleve så gode musikere helt gratis, synes jeg. Derudover har vi arbejdet med en række nye tiltag, der netop skal åbne festivalen for et større publikum. Vi har booket nogle virkelig gode børnejazz-navne og holder derudover en efterfest med live jazz-jam og dansegulv lørdag aften. Og så har vi ikke mindst givet både vores hjemmeside, logo og tilstedeværelse på sociale medier en stor overhaling. Nu glæder vi os bare helt vildt meget til at se, hvordan det hele kommer til at gå henover i weekenden. Forventningerne er høje.

Hvor stammer sin interesse for jazz fra?

– Jeg er ikke vokset op med jazz derhjemme, men jeg kan huske, at jeg på gymnasiet fik jeg en god ven, som var meget jazzinteresseret. Han introducerede mig for jazzens verden. Jeg kan huske, at vi brugte meget tid på at sidde i hans lejlighed og spille skak, ryge cigaretter og høre Tom Waits, Miles Davis og John Coltrane. Han spillede også lidt jazzklaver, så der fik jeg åbnet lidt for det. Siden er jeg dykket mere ned i det, sideløbende med alt mulig andet musik, jeg også godt kan lide. Da jeg begyndte at samle på plader for 15 års tid siden, så var det meget naturligt også at begynde at købe jazzplader. Jeg kan godt lide at smække en plade på om søndagen, og det lige skratter lidt. Det har den helt rigtig lyd til det.

Hvilken koncertoplevelse husker du bedst?

– Jeg har gået til rigtig mange koncerter i mit liv, også qua mit arbejde og interesse. Hvis jeg skulle nævne en, så skulle det nok være Prince. Jeg så ham to gange; på Roskilde Festival i 2010 og året efter på 10-øren på Amager. Han er simpelthen en af de største musikere nogensinde i min bog, så at få oplevet ham live. Jeg husker især koncerten på 10-øren som en helt fantastisk koncert. Han spiller simpelthen så fænomenalt og er en verdensklasse performer. Der var det her øjeblik til sidst i en helt ekstatisk koncert, hvor han spiller "Purple Rain" som den helt store afslutning, hvor der så sprøjter lilla konfetti ud i den her smukke, smukke sommerhimmel. Der var jeg i himlen, tror jeg. Jeg kan huske, at jeg dårligt kunne se scenen for glædestårer. Så godt var det.

Hvad laver du i dit professionelle liv?

– Jeg er musikjournalist og har været tilknyttet Berlingske i det meste af min voksenkarriere som musikanmelder og musikredaktør. Da jeg flyttede til Bornholm, var jeg ikke ansat på Berlingske. Der kom jeg fra en stilling som musikredaktør på P3 og havde ansvaret for deres musikprogrammer og musikflade. Da jeg så flyttede til Bornholm, åbnede muligheden sig for at vende tilbage til Berlingske. Så jeg sidder simpelthen og passer Berlingskes musikdækning her fra Nexø i form af anmeldelser, interviews, features og alle sådan nogle ting. Jeg føler mig meget privilegeret. Det er super fedt for mig, når jeg har en dyb passion for musik og altid har haft det. Jeg kan huske, at det var noget, jeg drømte om som barn.

Hvilke tanker lå bag beslutningen om at flytte til Bornholm?

– Jeg har været sammen med min nu hustru Emilie gennem mange år, og hun er født og opvokset på Bornholm, i Ypnasted. Så vi har haft vores gang herovre i mange, mange år og har hele tiden gået og leget med tanken om, at det en eller anden dag kunne sjovt at flytte hertil. Jeg er selv vokset op i København og Dragør og har karriere i København, så det har også været et stort skridt på en måde, men på et tidspunkt åbnede sig et vindue, hvor det rigtige hus var der, og jobsituationen gjorde det muligt. Den store dreng skulle til at starte i skole, så det var lidt nu eller aldrig. Så fandt vi det her hus i Nexø, som var helt fantastisk og havde alt det, vi drømte om, men som vi måske ikke kunne få råd til i København. Så der valgte vi at slå til. Vi har været helt vildt glade for at komme til Nexø. Man lærer hurtigt folk at kende, synes jeg. Vi har hurtigt fået et rigtig godt netværk i byen. Jeg tror, der er et eller andet med størrelsen på Nexø, der gør, at man ender med at komme hinanden lidt mere ved, end hvis man for eksempel var flyttet til Rønne, som er en del større. Man har børn i de samme institutioner og fodboldklubber, mange har en butik i byen eller på havnen, og man handler de samme steder. Det synes jeg bare har været overraskende fedt, også på flere måder end jeg havde forestillet mig på forhånd.

 

 

Michael Charles Gaunt

38 år

Gift med Emilie, sammen har de sønnerne August (8) og Hans Otto (3)

Oprindeligt fra Dragør, bor i dag Nexø