Du er ordførende mester i Sankt Johanneslogen Egin, som er Bornholms afdeling af Frimurerlogen. Hvordan kom du ind i den?
– Det var en kollega i Danica, der spurgte. Jeg var 35 år på det tidspunkt og havde fokus på familie, hus og job, og jeg vidste heller ikke meget om frimureri. Han spurgte, fordi han så, at jeg altid sad og søgte penge til forskellige projekter, blandt andet den konkursramte svømmehal i Gudhjem. Du gør så meget for andre, var det ikke noget at blive frimurer, sagde han, og så lod jeg mig optage. Jeg vidste ikke, hvad jeg gik ind til, men i dag er det en integreret del af mit liv.
Hvad har du lært?
– Jeg har lært at tænke mig om. Jeg har altid været hurtig på aftrækkeren, kommet med et hurtigt svar. Nu kan det godt være, at jeg bare er tavs, eller tænker mig rigtig godt om, inden jeg siger noget. Jeg har lært at spørge mig selv: Hvem gør det godt, at jeg siger et eller andet nu. Hvis det ikke gør nogen godt, hvorfor skal man så sige det? Derudover er jeg blevet mere reflekterende og rådfører mig oftere med samspillet mellem min samvittighed og min fornuft, end jeg tidligere har gjort.