Hans-Henrik og den lille biks med de sidste penge

Hans-Henrik Thiesen går på pension efter mange år som administrator for Bornholms Erhvervsfond, der har hjulpet mange virksomheder godt på vej.

Hvad var din baggrund for at blive administrator i Bornholms Erhvervsfond?

– Jeg har i hele mit arbejdsliv på næsten 50 år beskæftiget mig med bankverdenen. Jeg er udlært i Hasle Bank og kom senere i Københavns Handelsbank, som blev til Danske Bank.

– Jeg blev tilbudt at komme i Bornholms Erhvervsråd, som på det tidspunkt havde ansvaret for erhvervsfonden. Jeg var rådgiver for virksomheder om finansiering med videre i erhvervsrådet, og jeg administrerede erhvervsfonden. Jeg var der fra 1991 til 2007, inden jeg vendte tilbage til mit gamle job i Danske Bank. I 2014 vendte jeg tilbage som administrator i Bornholms Erhvervsfond.

Hvad indebærer jobbet?

– Det ligner i stor udstrækning det arbejde, man har i en erhvervsafdeling i en bank.

– Vi løfter i fonden aldrig nogle opgaver alene. Det er meget i samarbejde med banker, realkreditinstitutter, vækstfonden (som nu hedder EIFO), private virksomheder, Sparekassen Bornholms Fond og andre. Vi har heldigvis også velhavende personer og virksomheder på Bornholm, som går ind og er med til at løfte nogle af de opgaver. Den interaktion er spændende.

– Vi skal virke der, hvor man kan sige, at markedet ikke rækker til. Når man ikke kan komme videre med et projekt, kan vi tage den "yderste risiko", hvor vi kommer med de sidste penge. Vi er ofte med i opstarten af virksomheder, hvoraf mange har været på fødevare- og delikatesseområdet.

Hvor mange penge har fonden at råde over?

– Vi er en lille spiller på markedet. Vi har en balance på cirka 100 millioner kroner. Vi låner 12-15 millioner kroner ud hvert år. Vi får pengene tilbage med renter – som på de almindelige lån er tre procent, hvilket er billigt i dag – og så låner vi dem ud igen.

– Vi har ikke fået tilført kapital siden 1993, da der kom 50 millioner kroner via Bornholmerpakken, som blev en stor hjælp på et kritisk tidspunkt for Bornholm. Det er staten og bankerne (Danske Bank, Nordea og Sydbank), der har skudt penge i fonden.

– Fra stiftelsen af fonden i 1972 er der amerikanske penge fra Marshall-hjælpen, og så er der penge fra salget af svenskehusene.

Hvordan afgør man, hvem der skal have lån, og hvem der ikke skal?

– Man tager ud til ansøgerne og snakker om deres plan. Vi skal hjælpe folk med at realisere deres visioner og mål. Vi skal finde ud af, om planen er økonomisk bæredygtig.

– Vi har ofte en revisor ind over til at få styr på tallene og sikre, at der er en sammenhæng i det. Det er en samlet pakke, der er afgørende, men i sidste ende er det reelt personerne bag, deres udstråling, lyst og vilje, som har en stor betydning. Man skal have en fornemmelse af, at der er bund i det her. At vi har troen på, at de kan klare det.

– Når administratoren er færdig med sine overvejelser, bliver de forelagt for bestyrelsen, som har afgørelsen. I de senere år har fonden ikke haft tab af betydning, hvilket er meget tilfredsstillende.

Er det, fordi I ikke tager nogle risici med de lån, I bevilger?

– Nej, for vi giver ikke mange afslag. Men det kan også være, fordi vi i processen sammen med ansøger finder ud af, at man ikke er helt klar endnu.

– Man hører ofte, at banker og andre ikke vil låne penge ud. Men vi lever af det og vil meget gerne låne penge ud. Men hvis forudsætningerne ikke holder, går det værst ud ansøgerne. Fonden klarer nok at tabe en halv million, og jeg får stadig min løn, men for et et ungt ægtepar kan det være ødelæggende for resten af deres liv.

Hvilke resultater er du mest stolt af?

– Danish Crown i 2014 er en god historie. Mange af de landmænd, der udvidede med henblik på at være med til levere de samlet ekstra 50.000 grise til slagteriet, var ind om os. Det var ikke voldsomt store lån, men vi kom med de "yderste penge" til flere landmænd.

– Det var et ø-projekt, hvor flere – blandt andre slagteriarbejderne, kommunen og ikke mindst landmændene – medvirkede positivt, og hvor vi fik lov til at spille en lille rolle. Det synes jeg, at bornholmerne kan være stolte af.

– Vi kan ikke yde lån til alle. De virksomheder, vi kan hjælpe, skal have et perspektiv ud over det bornholmske. Man skal sælge noget udenfor øen. Vi er for eksempel glade for at hjælpe turisterhvervet, som ellers kan have svært ved at finde finansiering. Vi har bidraget til mange campingpladser, og vi har været med til at finansiere masser af hytter, swimmingpools med videre.

Hvad skal du lave, når du får mere fritid?

– Jeg skal først hjælpe min efterfølger, Henrik Kofod, ind i arbejdet. Men derefter har jeg bevidst skabt mig en helt blank kalender. Jeg har spillet fodbold i mere end 50 år. Da knæene ikke kunne holde til det længere, begyndte jeg at cykle sammen med nogle gamle kammerater. Jeg har cyklet med Team Rynkeby Bornholm til Paris fem gange – senest i 2019.

– Jeg skal cykle mere, læse bøger og høre noget musik. Fruen og jeg har også nogle rejseplaner. Måske skal jeg også til at spille bordtennis igen, som da jeg var dreng. Det er super, at sport er blevet noget for mennesker i alle aldre.

Hans-Henrik Thiesen

68 år.

Bor i Hasle sammen med sin hustru Helle (de har været gift i 47 år).

De har to børn og fem børnebørn.