Men i Allinge og omegn er der nok en del, som mener, at det burde have været Johnny Holmberg. Eller "Hångking", som tit var det råb, der gjaldede på Allinge Stadion, når Johnny Holmberg i 1960’erne og 70’erne præsterede redninger i målet for ASG.
Han fik kælenavnet "Hångking" efter den svenske ishockeymålmand Leif "Honken" Holmqvist, der på den tid var en stor stjerne.
Der var bud efter ham
Johnny Holmberg var med, da ASG i 1966 vandt Bornholmsserien for første gang og rykkede op i Danmarksserien, hvor det dengang dog kun blev til en enkelt sæson. Men ASG havde etableret sig i den bornholmske top og vandt flere mesterskaber og fik flere ophold i Danmarksserien.