For Kamilla er det vigtigt at lære sine elever at gøre en forskel for andre

På tirsdag går Hans Rømer Skolen for Syriens udsatte børn, og for hver kilometer donerer Novo Nordisk Fonden 20 kroner til Danmarks Indsamling. Lærer Kamilla Bækgaard er tovholder på projektet, og hun mener, det er vigtigt, at eleverne føler, de kan være med til at gøre en forskel.

Hvorfor samler du og skolens elever ind til Syriens udsatte børn?

– Når der er store landsdækkende indsamlingsarrangementer, vækker det en stor hjælpelyst ikke kun hos voksne, men også hos børn. Det er vigtigt, at børnene føler, de kan handle på de urimeligheder, de hører og ser i for eksempel tv. I Syrien er der for eksempel 2,4 millioner børn, der ikke går i skole, og det vil vi gerne være med til at lave om på. Vi drømmer om, at børnene i Syrien får samme muligheder som os for at gå i skole, lære og være en del af et sundt og trygt fællesskab.

Hvilken forskel kan det gøre for jeres elever, at de deltager i en landsindsamling?

– Det er vigtigt for os på Hans Rømer Skolen at danne væredygtige børn. Det vil sige, at man ikke kun skal være faglig dygtig, man skal også være dygtig til at være et godt og resilient menneske. Man skal forstå, at man kan være noget for andre, og man skal kende vigtigheden af at være med i et fællesskab, og at man i fællesskab kan være noget endnu større - både i det nære fællesskab på skolen, men også i den store verden. Jeg tror, at vi i fremtiden får endnu mere brug for unge mennesker, der kan og ved, hvordan man gør en forskel på mange forskellige måder.

Du har tidligere blandt andet samlet ind til julehjælp sammen med eleverne. Hvad har det givet børnene?

– Jeg synes faktisk, at det giver dem rigtig meget. Det ene år var de med i rynkebyløbet, hvor vi samlede ind til børn med lungesyge, og der havde vi faktisk en elev på skolen, som selv led af en lungesygdom. Da de andre børn først opdagede, at det var ham, de kunne hjælpe, så tændte det bare et eller andet i dem.

– Og så gør det bare rigtig meget for trivslen i klassen. Det gør dem nemmere at være sammen med, at børnene har det syn på livet, at de kan gøre en forskel for andre, selvom de ikke er så store. I min klasse har vi børn, der både har forskellige diagnoser, og som kommer fra forskellige vilkår, og som er flygtet fra deres hjemland, men det her er med til, at børnene finder ud af, at vi kan hjælpes ad og tage hensyn til de forskelligheder, vi har, så vi alle sammen kan have det rigtig godt sammen.

Hvordan kom du selv i gang med at deltage i indsamlinger?

– Det startede med, at jeg var med i børnenes julehjælp på Bornholm, og det er den allerbedste jul, jeg har haft. Det med at køre ud og give de børn nogle ting og se, hvor glade de bliver. Det var, som om da jeg satte mig ved julebordet juleaften, så var der en helt anden fred indeni, fordi jeg havde været med til at gøre en forskel, og siden har det bare vokset. Det er også noget, vi snakker meget om hjemme hos os det med at hjælpe.

Din søn har samlet ind til knæk cancer. Hvad betyder det for dig, at dine egne børn også vil gøre noget for andre?

– Der blev jeg simpelthen så stolt. Hans farfar var lige død af kræft, og så kommer han og spørger: Mor, kan børn også få kræft? Så måtte jeg sige, ja det kan de desværre. Og så gik han bare i gang. Jeg blev simpelthen så stolt. Og min datter er nok endnu mere optaget af, at der er så meget uretfærdighed og forskelsbehandling i verden, og det synes hun, der skal gøres noget ved. Men det er også en balancegang, for det er jo vigtigt, at de lærer at hjælpe, men det er også noget med at snakke med dem om, at de kan jo ikke redde hele verden. Men det gør da, at man tænker, at det hele skal nok gå, når man har børn, som vil gøre så stor en forskel for andre.

Du har boet hele dit liv på Bornholm bortset fra seks uger i København, da du startede på læreruddannelsen. Hvad betyder Bornholm for dig?

– Det betyder alt. Jeg syntes, at der er ro og plads og stadig sker der noget. Jeg elsker at rejse og også bare en weekendtur til København, men så vil jeg også gerne hjem igen. Og så har jeg hele min familie herover, og de er det allervigtigste for mig. Onkler, tanter, moster, søster og mor og far. Jeg kan ikke rigtig fungere, hvis jeg er langt væk fra dem. Jeg har det bedst, når jeg kan smutte forbi, eller hvis der sker noget, så kan vi stå sammen om at hjælpe hinanden. I vores familie har vi sådan et helt fantastisk sikkerhedsnet, og det er nok også derfor, at jeg hjælper så meget andre. Det er vi vant til. Der er altid nogle, der stepper op og siger, det gør jeg, hvis der er nogle i familien, der er syge, eller hvis man har brug for snak eller hjælp. Det er kommet lidt ind med opdragelsen.

Kamilla Bækgaard

41 år. Født og opvokset på Store Pilegård i Tingsted i Vestermarie og bor nu i Rønne. Har børnene Viktor på 12 år og Mathilde på 16 år fra et tidligere forhold. Er nu i et forhold med en mand, som har tre døtre. Er uddannet folkeskolelærer og har tidligere arbejdet på Vestermarie Skole, og arbejder nu på Hans Rømer Skolen, hvor hun underviser i indskolingen.

Indsamlingen til Syriens udsatte børn

På Hans Rømer Skolen mødes 0.-6. årgang tirsdag den 24. januar klokken 10 ved Åkirkebyhallerne. Her er en nøje opmålt 800 meter lang rute, som eleverne skal gå omgange på. Hver omgang bliver talt. For hver gang et barn har gået en kilometer, donerer Novo Nordisk Fonden 20 kroner til Danmarks Indsamling.

Donationen går til et Røde Kors-projekt i Syrien til gavn for udsatte børn. Lørdag den 4. februar afsløres det i Danmarks Indsamling-showet på DR1, hvor mange kilometer børnene samlet har gået for Syrien.