Fødselaren er skeptisk: Travsporten vil ikke være den samme om fem år

Den dyre baneomlægning og færre heste vil ændre travsporten på Bornholm, frygter Niels-Peter Steinlein.

Travsportsfolkene står i kø med runde fødselsdage i denne tid. Fredag er det Niels-Peter Steinlein, der fylder 60 år.

Sammen med hustruen Anette Weise Hansen har fødselaren lige nu fire løbsheste – Daisy HJ, Diva TC, Baron Reverse og Trustme Southwind, og selv om han er skeptisk med hensyn til travsportens fremtid på Bornholm, så afviser han ikke, at der kan være nyt blod på vej til stalden på Kalløkkevej i Nyker.

– Jeg har jo aldrig prøvet at vinde nogle af de store løb, mesterskaber og den slags, så hvorfor ikke give den én chance mere. Jeg havde ellers håbet, at jeg for et par år siden kunne vinde hoppemesterskabet med Daisy HJ, men det lykkedes desværre ikke.

– Men det bliver sværere og sværere at finde en god hest til Bornholm. Der bliver færre og færre heste at vælge imellem, selv om vi har en god kontakt i Sverige, og de gode heste er derfor også blevet for dyre. Der er trods alt en grænse for, hvad vi vil investere i en ny hest. Sådan er det – det er udbud og efterspørgsel, der bestemmer prisen.

Sværere at vinde løb

Som alle andre kuske glæder Niels-Peter Steinlein sig til at komme ind og køre på den nyrenoverede bane i Almindingen.

– Men det bliver ikke lettere at vinde løb. Nu vil der uden tvivl blive kørt endnu hurtigere, og konkurrencen er i forvejen hårdere, end den nogen sinde har været. Du vinder ikke et løb på Bornholm, med mindre du har en god hest og samtidig er heldig med at få et lavt startnummer.

Niels-Peter Steinlein er dog ikke ubetinget begejstret for den millioninvestering, travselskabet har kastet sig ud i.

– Man kunne have fået en ny banebelægning for et langt mindre beløb – og det var nødvendigt. Alt det andet med vigespor, sikkerhedsporte og så videre vil ødelægge noget af den gode oplevelse, som det er at komme på travbanen. For eksempel har man reduceret tilskuerområdet med halvanden meter, og så bliver der virkelig trængsel på de sommerdage, hvor der kommer rigtig mange tilskuere. Hvor vil man gøre af dem?

– Mange af de store hesteejere, kuske og trænere er 60+, og det kommer også til at ramme travsporten som helhed.

– Travsporten vil ikke være den samme på Bornholm om fem år, som den er i dag. Der er ganske vist mange unge mennesker, der kører ponytrav, men for de flestes vedkommende har forældrene ikke travheste. Og har de ikke det, så kommer vi ikke videre. De unge har ikke selv råd til at købe en hest, en sulky og alt det andet udstyr, der skal til. Jeg ved selv, hvad det koster at starte som ny kusk.

– Desuden kommer der flere og flere mærkelige regler, som ikke bare er irriterende, men som også gør, at mange måske mister lysten. Flere travejendomme er på det sidste blevet solgt eller sat til salg, og hvad sker der så? Mange hesteejere, som tidligere havde måske fire heste, de nøjes i dag med at have to. Nej, jeg er ikke særlig optimistisk, når det gælder fremtiden.

Lidt vores egen skyld

Samtidig erkender Niels-Peter Steinelein dog, at travfolket selv bærer en stor del af skylden.

– Bestyrelsen i travselskabet har haft for let spil, for eksempel i spørgsmålet om den igangværende baneomlægning. Jeg er ligesom så mange andre ikke medlem af Bornholms Travselskab og har selvfølgelig derfor heller ikke haft mulighed for at sige fra. For nogle år siden satte man kontingentet ned for at få flere medlemmer, uden at det lykkedes rigtigt. Hvorfor ved jeg ikke.

– Jeg sad en overgang selv i bestyrelsen i Hesteejerforeningen, som man jo også har forsøgt at nedlægge. Dengang havde vi langt større indflydelse end i dag, hvor vores ene mand i travselskabets bestyrelse ikke har så meget at skulle have sagt. Det er blevet for meget en forretning.

Færre heste kan på sigt også betyde, at tilskuerinteressen daler.

– Ja, samtidig med at man har gjort det sværere at spille i totalisatoren. Nu skal man have et spilkort og et spil-ID for at kunne spille. Samtidig kan man også se løbene i tv og spille hjemme fra sofaen. Så kommer der endnu færre tilskuere. Det skal folkene i Dansk Hestevæddeløb dog ikke have skylden for. Det er politisk bestemt af nogen, som aldrig har set en hest.

Voksede op i hesteverden

Niels-Peter Steinlein, født i Olsker og vokset op i Allinge, er født ind i en hesteverden.

Både hans farfar og hans far, Svend og Ole Steinlein, havde travheste, og hans far sad en overgang tilmed i bestyrelsen i Bornholms Travselskab.

– Uden ham er det ikke sikkert, at jeg kunne have købt min første hest som 18-årig. Det skete, mens jeg var i lære i Rø Brugs og boede to år hos min mormor, som havde et lille landbrug i Rø. I 1963 fik jeg også kuskelicens, og jeg har kørt trav lige siden – i 42 år.

– Jeg har altid været et sportsmenneske og spillede både fodbold og badminton, indtil en skade satte en stopper for det. Jeg kan godt li’ at se, at det giver resultater, når man træner meget. Sådan er det også inden for travsporten, og det er nok en af grundene til, at jeg er fortsat i så mange år.

– Men samtidig er jeg jo så heldig, at Anette, min hustru, har den samme interesse.

Uden for travbanen har Niels-Peter Steinlein i mere end 30 år været beskæftiget i brugserne i Rø, indtil den lukkede ned for evigt i 1990, Aakirkeby, Rønne Syd, Klemensker og Nyker.

– Det sidste sted var Kvickly i Rønne, hvor jeg stoppede i 2007. Siden har jeg arbejdet i syv og halvt år på Tingsted Skæreri og passet grise på St. Muregård i Klemensker, Brunsgård i Nylars og hos naboen, Tommy på Kirkelunde. Lige nu graver jeg fiberkabler ned for Torkild Pedersen på Vallegård.

– Der skulle bare ske noget nyt efter de mange år i øens brugser. Og det har jeg ikke fortrudt. Det vigtigste er, at jeg møder glad på arbejde hver dag, og det gør jeg.