Erik elsker at skabe rammer for liv og fællesskab

For nylig afløste Erik Schuldt Per Jensen som formand i Galleri Rasch. Han vil gerne engagere yngre generationer i galleriet.

Hvordan blev du aktiv i Galleri Rasch?

– Jeg flyttede hertil fra Nordjylland, hvor jeg har boet i 46 år, fordi jeg havde mødt en bornholmsk kvinde, og når de bliver arbejdsfri, vil de hjem til øen, og det ville jeg så også. I mine år i Nordjylland arbejdede jeg i en lille stationsby, Skørping syd for Aalborg. Det er hen ad vejen blevet en kulturby, hvor jeg har været engageret i etablering af en frivillig biograf, som går over alle tangenter, og hvor jeg var formand i 16 år. Da jeg kom herover, var der nogle af vores venner, der sagde, at det ikke nyttede noget, at jeg flyttede til Bornholm uden at engagere mig i et eller andet. Vi bor i Stampen, og der er nogle her, der har forbindelse til Galleri Rasch, og de syntes, det var en god idé, at jeg kom med i det og med i bestyrelsen. Det har jeg været siden 2019. Det er vejen ind i Galleri Rasch.

Hvilke tanker gør du dig om galleriets udvikling?

– Da jeg kom i bestyrelsen i 2019, var et af mine hovedpunkter, at vi stadig skal dyrke den bornholmske kunst og de dygtige, nulevende kunstnere og kunsthåndværkere, men vi skal også forsøge at få nogle yngre generationer med. Jeg har for eksempel spurgt Gaia Armyrantis Trampedach, som er flyttet til København, om hun kan lave en gruppe, hvis hun møder nogle unge, spændende kunstnere, så vi kan præsentere unge kunstnere med en eller anden relation til Bornholm. Vores medlemsgruppe og besøgende er primært 50+ og opefter, og vi prøver at få nogle yngre generationer ind. Vi lavede en sommerskole i 2020 med 20 børn, som boltrede sig, og der kom vi i kontakt med børnene og også deres forældre, bedsteforældre og venner, som besøgte ferniseringen og dermed også oplevede galleriet, samtidig med at vi fik lavet nogle fantastisk spændende udstillinger. Næste trin har så været, at Loa Schmidt, som tidligere har været med i bestyrelsen, nu er lærer i billedkunst og design på Campus Bornholm. Hun fortalte, at hun har et spændende hold, så jeg spurgte, om vi ikke skulle udfordre dem ved at udstille deres værker og lade dem blive bedømt af et publikum, hvor de ikke kan forsvare sig. Det var eleverne med på, og vi fik en spændende udstilling. Det er ikke kunst alt sammen, men der er nogle spændende ting imellem, og publikum synes, det er spændende at se en anden form for visuelt udtryk. Så det er oplagt for os at sige, at vi en gang om året udstiller campuseleverne eller højskolens kunstneriske elever, og så har vi med mellemrum haft afgangsprojekter fra kunstakademiet i Nexø. Vi får nogle yngre kunstnere ind som inspiration, både for publikum og for galleriet, så vi udfordrer os selv.

Hvordan er ideen om at invitere ungdommen opstået?

– Mens jeg var i Nordjylland, lavede kunstmuseet i Aalborg et projekt med tre eller fire billedkunstlærere på de aalborgensiske skoler om et børnekunstmuseum. Der har jeg set nogle udstillinger, og det er faktisk spændende. Det var udgangspunktet, både for at få noget liv ind i galleriet og for at skabe noget opmærksomhed om galleriet i en målgruppe, som normalt ikke kommer i galleriet. Det var bestyrelsen med på, og sommerskolen fortsætter. Børnene møder klokken 9 og går hjem klokken 14. De kommer hver dag, og forældrene siger, at de ikke er til at holde hjemme. De får en oplevelse af, hvordan de visuelt kan udtrykke nogle drømme, ideer eller oplevelser, og som måske gør, at de vil have billedkunst, når de kommer videre. Det skaber også en afveksling og et supplement til galleriets normale udstillingskalender.

Hvor stammer din egen interesse for kunst og kultur fra?

– Jeg malede som dreng og får det genopfrisket, når vi laver kurser for voksne. Men min interesse handler mere om at være med til at skabe nogle rammer for et fællesskab og en aktivitet, der har indflydelse på det samfund, man bor i. Det var også baggrunden for mit arbejde omkring biografen i Skørping. Fordi der manglede et andet musikrum, havde vi jazzmusik i biografen, og vi lavede temadage om Frankrig med film og mad. I biografen i Skørping er der 60 frivillige, og der er venteliste. Det betyder noget, at der er en kulturaktivitet i et bysamfund. Jeg synes også, Galleri Rasch er vigtigt i øens hovedstad, for alt andet kultur er stort set flyttet til nord- og østkysten. Hvis man har lyst og energi til det, synes jeg, det er vigtigt, at man yder et bidrag til at skabe nogle rammer, som giver oplevelser og fællesskab.

I regi af Baltisk Bro har du talt om et baltisk kultursamarbejde. Hvorfor er det interessant?

– Jeg tog med, da Baltisk Bro inviterede til et møde om at genoptage foreningens arbejde. Vi vil rigtig gerne lave udstillingssamarbejde med kunstnere på den anden side af Østersøen og på den måde skabe en udveksling mellem dem og bornholmske kunstnere. Også for at skabe nogle spændende udstillinger og afveksling i galleriet. Jeg ved godt, det er dyrt at etablere kunstudstillinger med forsendelse og alt muligt, men så må vi søge nogle penge. Det skal vi i gang med at undersøge, så vi kan løfte os en smule.

Hvad får du tiden til at gå med, når det ikke er kunst og kultur?

– Jeg er delvis pensioneret, men jeg var med til at starte et produktionsselskab i 1974, og jeg arbejder stadigvæk med at vedligeholde et af vores produkter, som vi har arbejdet med i over 20 år. Det er instruktionsfilm til arbejdsmiljø og sikkerhed, og jeg laver film til Storebæltsbroen og Øresundsbroen. Det sidder jeg og arbejder med, når der sker nogle ændringer, og de skal have lavet noget nyt. Det er dejligt, at man kan geare ned og samtidig bevare en kontakt til samarbejdsparterne og til broens folk. Og så nyder jeg naturen i Stampen. Da jeg flyttede, var der mange, som spurgte, om der sker noget udenfor sæsonen, og jeg må sige, at Bornholm har et fantastisk kulturliv.

 

Erik Schuldt

79 år

Lever sammen med Hanne. Han har fem børn og 11 børnebørn, og hun har to børn og seks børnebørn

Oprindeligt fra København, har boet i Nordjylland i 46 år, bor i dag i Stampen.