En lille men stærk menighed fylder 90

Den katolske kirke på Bornholm fejrer i næste uge sin 90-fødselsdag med en messe og en reception på præstegården i Aakirkeby.

Der er knapt 50.000 katolikker i Danmark, inklusive Færøerne og Grønland. 160 af dem bor på Bornholm, og den katolske kirke har en lang historie i regionen.

Den katolske kirke i Danmark er i dag en migrantkirke med en multikulturel menighed, fortæller sognepræst Niels Engelbrecht.

Det gælder også på Bornholm. Og søndag 26. juni fylder kirken i Aakirkeby 90 år.

Den moderne katolske kirke på Bornholm fik en genrejsning i starten af det 20. århundrede. Før det havde den katolske tro groft sagt været bandlyst siden Reformationen.

Ikke at den slet ikke havde været der. Fra 1880 kom der af og til en præst fra København for at tage sig af de italienske stenarbejdere i stenbruddene. Da antallet af polske landarbejdere steg i begyndelsen af 1900-tallet, blev præstebesøgene mere regelmæssige.

I 1916 havde biskop von Euch indgået en aftale med Dominikanerordenen om at lave en mission på øen. To hollændere, pater Nielen og pater Zoetmolder, blev sendt afsted til Bornholm for at forestå arbejdet.

Der var stopfuldt til indvielsesgudstjenesten i Rosenkranskirken, og både amtmanden, borgmesteren, dommeren og postmesteren var der. Arkivfoto: Den katolske Kirke i Aakirkeby

Søstrene af det dyrebare blod

Samme år kom der også repræsentanter fra nonneordnen Søstre af det Dyrebare Blod til øen. De indrettede sig med et lille kapel i Rønne, men allerede i 1917 fik pater Zoetmolder oprettet et lille kapel i Aakirkeby og året efter et større kapel i Jernbanegade 33, som også kom til at huse Sankt Hedvig Søstrene, der kom i 1927.

Præstegården i Gregersgade i Aakirkeby stod færdig i 1925. Rønne havde fået sin lille Sankt Hyacinthus Kirke i 1924, mens Aakirkeby måtte vente lidt endnu.

I 1932 stod Rosenkranskirken færdig, og dagen før indvielsen kom biskop Brems til Aakirkeby og konsekrerede kirken. Det vil sige, at han salvede den med krisam (en velduftende, hellig olie, red.) på de tolv konsekrationskors på væggene – tolv, fordi kirken bygger på de tolv apostles fundament.

Dagen efter, søndag 26. juni, blev sakramentet båret i højtidelig procession fra kapellet i Jernbanegade, og Rosenkranskirken blev indviet.

Den grønne messehagel, som sognepræsten bruger, når han forretter messe i Aakirkeby.

Messe hver søndag

Alt dette kan man læse om i det seneste menighedsblad, som udkom op til Rosenkranskirkens 90-års fødselsdag.

Fødselsdagen fejres med en festmesse klokken 15 med efterfølgende reception.

– Det bliver solskin og ikke for meget blæst, for vi vil gerne holde receptionen udenfor, proklamerer Niels Engelbrecht.

Han har med korte afbræk været nogenlunde fast præst i den katolske kirke på Bornholm siden 2006.

Niels Engelbrecht, 71, er bosat i København og har som mål at forrette to messer om måneden for den bornholmske menighed. Der er messe i Rosenkranskirken hver søndag klokken 10. I de tilfælde, hvor Niels Engelbrecht ikke kan være på øen, sender han en anden præst over for at forrette den ugentlige messe.

Alteret i Rosenkranskirken.

Holder altid nytår på Bornholm

Niels Engelbrecht gør imidlertid alt, hvad han kan for at tilgodese den oversøiske menighed i Østersøen. Den katolske kirke i Danmark besluttede i 2015 at nedlægge alle menigheder under 300 medlemmer, undtagen de oversøiske, som tæller den grønlandske, den færøske og den bornholmske, og Niels Engelbrecht har en fast tradition med at fejre nytårsaften på Bornholm.

Han er generalvikar ved den katolske domkirke, hvilket blandt andet betyder, at han er stedfortræder for biskoppen i det katolske trossamfund i Danmark.

– Jeg er som regel fuldt optaget ved juletid, så derfor holder jeg altid nytår herovre sammen med 10-12 medlemmer af menigheden, her i præstegården, siger Niels Engelbrecht og tilbyder en rundvisning.

Niels Engelbrecht med røgelseskarret, som er en del af det katolske sakramente. 

Messehagler og røgelseskar

På præstegårdens første sal er der fire værelser, som i øjeblikket er optaget af tilrejsende, som skal repræsentere den katolske kirke på Folkemødet. I stueetagen er der udover menighedslokalet et køkken og et kontor med et bagvedliggende kammer, hvor Niels Engelbrecht arbejder og sover, når han er på Bornholm.

En mellemgang forbinder præstegården med selve kirken. Inde i kirken er der to små rum på hver sin side af alteret. I det ene hænger messehaglerne på bøjler i et skab, i det andet hænger røgelseskarret på et stativ sammen med et lille stykke kul og et kar med røgelse. Niels Engelbrecht viser gerne frem, men han vil ikke sætte sig i kirkestolen, når han ikke har sin messehagel på.

Oppe af trappen, direkte over kirkerummet, ligger en stor sal med højt til loftet. Her holdt man samlinger før i tiden, men det er ifølge Niels Engelbrecht længe siden, den har været i brug.

Menighed i fremgang

Den katolske menighed på Bornholm har været langt større end den er i dag. Men den har også været mindre.

– Da jeg kom herover i 2006 var der 86 registrerede medlemmer i menigheden. I dag er tallet knap 160, siger Niels Engelbrecht.

Altså næsten en fordobling på 15 år.

Fremgangen skyldes ifølge præsten, at den katolske kirke i Danmark først og fremmest er en migrantkirke, altså en kirke for udlændinge, der er bosat i landet.

– Langt de fleste af vores medlemmer er fra udlandet. Her på Bornholm er det primært rumænere, litauere, polakker, tyskere og filippinere. Men der er selvfølgelig også danskere, understreger sognepræsten. Sammen står medlemmerne for en stor del af den daglige drift og vedlighold, og den bornholmske menighed er måske lille, men den er stærk, siger Niels Engelbrecht. Fremmødet til den ugentlige søndagsmesse ligger typisk mellem 25 og 40 – en andel, som den danske folkekirke må kigge langt efter.

Mobilkirken på Folkemødet

Blandt de inviterede til fødselsdagsfesten på næste søndag er borgmesteren, folkekirken, baptisterne, metodisterne og Frelsens Hær. Men der har i forvejen været usædvanlig travlt i kirken i Gregersgade.

I år var den katolske kirke nemlig tilbage på Folkemødet i Allinge med mobilkirken efter tre års pause, og ovennævnte er – med undtagelse af borgmesteren – kirkens faste bornholmske samarbejdspartnere, som var med til at planlægge den økumeniske folkemødegudstjeneste søndag i Allinge kirke.

Næste weekend er det tid til at fejre den moderne katolske kirke på Bornholm, og Niels Engelbrecht håber, at der kommer mange til 90-årsfødselsdagen, ligesom han håber, at den lokale menighed fortsætter sin vækst.

– Det bliver spændende at se, hvor mange katolikker der vil være på øen, når vi når 100-årsjubilæet om ti år.

Når Niels Engelbrecht opholder sig på Bornholm sover han i et lille kammer i præstegården i Aakirkeby.

Ordner på Bornholm

I 1916 kom repræsentanter fra Søstre af det Dyrebare Blod til øen. De indrettede sig med et lille kapel Østervold i Rønne, men allerede i 1917 fik pater Zoetmolder også oprettet et lille kapel i Aakirkeby og året efter et større kapel i samme by, som også kom til at huse Sankt Hedvig Søstrene, der kom i 1927. Ingen af disse ordner findes længere på Bornholm.

I 1966 kom en lille gruppe trappister til Bornholm. Det er en munkeorden i det katolske kirkesamfund, som lever en anelse strengere end cistercienserne. De opførte et kloster i Myrendal i Olsker, og der er stadig to munke tilbage på stedet, Bo og Clemens, som tidligere har drevet bogbinderi på klosteret. Ordnens valgsprog er "Ora et Labora": At bede og arbejde. Ordnens prior døde for år tilbage, og Niels Engelbrecht holder så vidt muligt messe med de to munke, når han er på Bornholm.

En veritabel storm

I en gammel udgave af menighedsbladet Katolsk Ungdom kunne man efter indvielsen af Rosenkranskirken i 1932 læse følgende reportage:

"Den nye Kirke er stor. 250 Mennesker finder let Sidde- og Knæleplads. Nogle og tyve Meter er Kirkerummet langt, ti er det bredt. Men da Processionen med Sakramentet fra det gamle Kapel var nået til den nye Kirke, og Dørene åbnedes for Menigheden, begyndte en veritabel Storm. Folk puffedes og trængtes af Angst for ikke at komme ind, og rigtigt, for da kirkerummet med sine 250 siddende og 150-200 staaende, mens endnu et Hundrede havde fundet plads på Pulpituret, måtte Dørene lukkes og måske 100 Mennesker lades ude for denne gang."