– Jeg tror, det gjorde, at jeg arbejdede meget mere, end jeg ellers ville have gjort, for der var ikke nogen, der skulle sætte en finger på, at jeg ikke kunne løfte opgaven.
– Jeg knoklede virkelig i mange, mange timer. Det var helt vildt, og det var heller ikke holdbart, men det lærer man jo også.
Hvad ville du sige, hvis du skulle give et godt råd til en anden 33-årig kvinde, der vil være borgmester?
– Jeg tror bare, man skal være bevidst om, at når man er en ung kvinde, så er man bagud på point fra start, og det skal man indhente. Det er en præmis, og selvom vi snakker om, at der er ligestilling og vi ser ens på kvinder og mænd, så gør vi det jo ikke. Der er bare et andet syn på særligt en yngre kvinde. Og det må man acceptere, for det er det felt, du arbejder ind i.
Hun fortæller, at dengang hun blev valgt, var det en stående joke, at der var flere borgmestre der hed Erik, end der var kvindelige borgmestre.