– Vi har købt først og fremmest købt inventaret, og på længere sigt er der også interesse i at købe bygningen, men den er ikke med i konkursen. Den er jeg i gang med at tale med Claus Andersen om, hvordan vi kan overtage. Det skal nok komme på plads den næste måneds tid eller halvanden.
Går en anden vej
Task Engineering er dog allerede mere eller mindre flyttet ind på Beddingsvej, hvor man, indtil salget af bygningen er endeligt på plads, har lavet en midlertidig lejekontrakt, forklarer Stefan Lindberg.
Han fortæller også, at hvor Sydhavnens Motorværksted primært beskæftigede sig med mindre maritime opgaver, er det en anden vej, Task Engineering kommer til at gå.
– Lokalsamfundet har jo benyttet SMV i en eller anden form i mange år, men det er ikke den vej, vi kommer til at gå. Vi kommer til at lave direkte leverancer ud til offshore vind. Vi tilhører virksomheder både i Tyskland, Danmark og Polen, så vi har jo en større international sfære, end SMV havde, og det gør jo også, at vi kan byde bedre ind på de her projekter i fremtiden, siger Stefan Lindberg.