Dødsfald: Hun var frisør og slikmutter

Centa Rasmussen nåede lige at blive 80 år, inden hun døde.
Steen Grønnegaard har på vegne af familien indsendt mindeord om Centa Rasmussen fra Rønne:
Centa nåede at runde de 80 år i onsdags med sin nærmeste familie omkring sig. Især oldebørnenes umiddelbare glæde smittede af på hele selskabet.
Mange har mødt Centa. Efter at hun stoppede som frisør, har hun været slikmutter i både Addi og Kjærstrup. Så alt fra 10 øres slik til store chokoladeæg med fyldte chokolader er blevet ekspederet med samme professionelle service.
Indtil for to år siden var hun i arbejde. Desværre blev Centa som mange andre ramt af den kedelige sygdom kræft, som gjorde, at hun udåndede i søndags.
Der har ikke været tvivl om, at Centa skulle være hjemme indtil sidste åndedrag. Familien har gjort sit til, at døgnplejen ikke var et alternativ. Alle har bidraget med tid, omsorg og ikke mindst kærlighed i det omfang, det har været muligt.
Hun nød solen
Ferielejligheden på Gran Canaria var i næsten 25 år et fristed for hende, sammen med døtre og børnebørn. Centa var altid brun hele året uden brug af solarium. Den spanske varme og solskinsøens mange solrige timer var det foretrukne. Med pakket madkurv så blev veninderne sat i stævne på Nørrekås strand.
Paradise Hotel blev set hos momse sammen med alle børnebørnene, der havde mulighed, med frikadeller og kartoffelsalat samt overfyldte slikskåle. Der var tvivl om, hvem der gik mest op i serien.
Alt for tidligt mistede Centa sin store kærlighed. Et af oldebørnene spurgte for nylig, hvorfor hun ikke har en kæreste. Svaret var, at olde havde haft den mand, der gav den største kærlighed og var årsag til, at vi er blevet til en familie. Den snart femårige tænkte meget over det svar.
Centa efterlader sig to døtre, fire børnebørn og tre oldebørn, som alle har dejlige minder om mor, momse og olde. Svigersønner og børnebørns kærester har alle fået et kærligt forhold til svigermor og mormor, men også en bestemt henstilling, hvis der blev trådt ved siden af. Kærlige drillerier har der været meget af.
Æret være Centa Rasmussens minde.

NYT JOB
MEST LÆSTE
Folkeskolen er det vigtigste


Ejn sæksara
Et sæt bestående af en stor snaps og et lille glas øl. Betegnelsen kommer af, at det kostede seks øre.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration