Dødsfald: Hun plejede ofre for bomberne i Nexø

Dødsfald: Hun plejede ofre for bomberne i Nexø
Anna Marie Kjøller besøgte ofte Nexø Museum, når hun var på Bornholm. Her er hun fotograferet i 2017, da museet havde etableret udstillingen om Nexø Sygehus (1902-1989). Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
| ABONNENT | 9. APR 2021 • 20:05
Holger Larsen
Journalist
| ABONNENT
9. APR 2021 • 20:05

DØDSFALD

Anna Maria Kjøller oplevede som sygeplejeelev bombardementerne af Nexø i maj 1945. og den 27. marts 2021 var hun på vej til Bornholm for at deltage i markeringen af 75-året for russernes tilbagetrækning. Skæbnen ville imidlertid, at hun døde netop som færgen var ved at ankomme til Rønne.

Anna Marie Kjøller, der boede i Herning, blev 100 år.

Hun stammede fra Grove i Midtjylland. Hun mistede tidligt sin mor, kom ud at tjene og var på højskole i Hillerød. Hun var også ude at tjene på en stor gård i Nordsjælland og fortalte i 2017 i Bornholms Tidende:

– Dengang kaldte man jo sine ansatte for "tyende". Så tænkte jeg, at det ville jeg ikke blive ved med.

Til Bornholm i 1942

Hun tog i 1942 springet til Bornholm for at blive uddannet som sygeplejerske.

Anna Marie Kjøller var sygeplejeelev på de daværende små sygehuse i Aakirkeby og Nexø, og hun var i Nexø under bombardementerne. De oplevelser har hun fortalt om i både artikler, bøger, radio og tv. Hun medvirker blandt andet i DR’s tv-dokumentar fra 2016, "Den glemte befrielse - Da russerne tog Bornholm", som blev vist den 5. april.

Anna Marie Kjøller har også bidraget til Thomas Kofoed Poulsens helt nye bog "Russertiden – De sidste vidner Bornholm 1945/1946". Her fortæller hun blandt andet levende om situationen med de mange sårede, der efter det første bombardement kom ind på Nexø Sygehus, som lå på Stenbrudsvej.

 


Anna Marie Kjøller fotograferet, da hun i februar 2021 fyldte 100 år. Privatfoto

Blandt de mange sårede er tyske flygtninge, der gør et stort indtryk på Anna Marie Kjøller. Hun fortæller, at lægen og en assistent tænder en cigar for at overdøve lugten, som skyldes flygtningenes mangel på hygiejne. Man må klare sig med nødbelysning, da strømmen er gået, og man har så mange patienter, at badeværelset må tages i brug til operationsstue. Dagen efter vågner Anna Marie Kjøller op med blodige hænder, efter at hun udmattet er gået til køjs for at få en smule søvn.

Tilbage til Jylland

Anna Marie Kjøller mødte under krigen Poul Kjøller (død i 1996), der var modstandsmand i Nexø. De to blev gift umiddelbart efter krigen og flyttede i 1953 til Jylland sammen med de to sønner, der blev født på Bornholm. Anna Marie Kjøller arbejdede som sygeplejerske og som lægesekretær på Herning Sygehus.

– De boede i Jylland resten af tiden, men kom næsten hvert år til Bornholm. Jeg har været med i de seneste 30 år sammen med min familie. Vi kørte en fast runde med min mor, hvor hun fortalte nogle af de historier, hun kunne. Det var både om steder og om de mennesker, der havde boet de steder. Hun var meget skarp lige til det sidste. Mobiltelefoner og tablets var hverdagskost for hende, siger sønnen Jens Kjøller.

Nexø Museum

– De senere år fik hun god kontakt til Nexø Museum, og vi var altid inviteret til et af deres ugentlige møder, hvor mor kunne fortælle om krigsårene på Bornholm. Det var oprindelig meningen, at museet i forbindelse med 75-års markeringen ville arrangere en udstilling om sygepleje, og mor skulle have demonstreret, hvordan man bedøvede patienter under krigen, fortæller Jens Kjøller.

– Det var mor frisk på at være med til. Hun klarede sig selv lige til det sidste, boede for sig selv og lavede selv mad, tilføjer Jens Kjøller.

Anna Maria Kjøller efterlader sig to sønner, syv børnebørn og 10 oldebørn.