– Han blev syg for et års tid siden, hvor han blev nødt til at acceptere, at han ikke kunne så meget mere. Men når jeg gik på værkstedet eller var på kontoret, dukkede han stadig op. Han har altid levet og åndet for den virksomhed. Det var hans livsværk, fortæller Jesper Tranberg.
Og så havde han talent for at lave en god forretning?
– Ja, det må man sige. Han begyndte tidligt, sammen med min mor, at opkøbe huse og etablere værelser og lejligheder til udlejning i de perioder, hvor der ikke var så meget at lave i firmaet. Det nyder jeg godt af i dag efter at have overtaget virksomheden, siger Jesper Tranberg.
Vinni Tranberg døde af kræft i 1993:
– Firmaet var også hendes livsværk. Far havde et par bekendtskaber siden. Men jeg tror aldrig, at han kom sig rigtig over tabet af min mor, og han giftede sig aldrig igen, siger Jesper Tranberg.