Da Anker flyttede væk så han Bornholm med nye øjne

Anker Olsen kører rundt på sin havetraktor i det mørke Jylland og fortæller om, hvordan han begyndte at se sin barndoms-ø med nye øjne, efter han flyttede herfra.

Hvad laver du til daglig?

– Jeg er fuldtidspensionist, og det bruger jeg hele dagen på. Men vi har også et lille landbrug på 12,5 hektar og en god have. Vi har lige åbnet en lille autocamperplads. Det må man nemlig gerne, så vi har lige haft første besøg fra England.

– Vi havde jo en pragtfuld campingplads i nogle år, men så købte vi en autocamper, så vi kunne komme hele Europa rundt. Vi kom til Rumænien, Tyskland, Holland, Norge, og så fløj vi et smut til Jordan og et lille smut til Madeira, så vi var godt booket op på rejseriet. I 24 år har jeg siddet som direktør for Unitas Rejser i Silkeborg, så det er der, rejselysten kommer fra.

– Da jeg blev 55, sagde jeg til Jytte, at hvis jeg skulle nå mere i arbejdslivet, skulle vi stoppe det der med rejsebureauet, og så købte vi en campingplads, som vi havde i 12 år – vi skulle prøve hinanden af. Men den er solgt nu. Det jeg har tilbage i den, det er at for nogle år siden startede jeg det, der hed højskolecamping. Noget højskole, foredrag og camping. Så kunne vi også skaffe nogle gæster, for den var et fallitbo, da vi købte den. Det har vi kørt i 11 år, og da de nye ejere gerne ville fortsætte det, spurgte de, om jeg ville overtage. Så jeg laver tre ugers højskolecamping hvert år og så bruger jeg halvanden måned på det om vinteren.

– De yngste kommer i uge 27, de er cirka 50 år gamle – så det er seniorer det hele. Når vi kommer til uge 34 og 35, er de lidt mere gråhårede som mig selv. Da jeg havde solgt campingpladsen, købte jeg et tivoli, et minitivoli. Jeg ansatte 12 direktører, som ikke får løn, og som selv skal betale omkostningerne, når de bruger det. Sidste år var vi af sted 10 gange på børnelejre, og der er bare sus på, og det er lige så fjollet som mig selv. Så holder vi reparationstræf af og til.

?Hvordan er det nu lige med dig og Bornholm?

– Jeg er født og opvokset på Bornholm i Klemensker. Jeg gik i Klemensker Centralskole. Den var helt ny, da jeg kom dertil.

– Men så flyttede vi jo – det var ikke pænt af os, men vi flyttede til det mørke Jylland, for jeg ville gerne være KFUM og KFUK-sekretær. Og vi er så blevet herovre, men i 1981 gjorde vi det, at jeg havde fået lidt indflydelse på KFUM og KFUK, og så lavede vi en teenagelejr for 1.100 unge mennesker på min gamle skole. Klemensker Centralskole – hvad siger du så?

Hvor ofte er du på Bornholm?

– Jeg har ikke så meget familie tilbage på Bornholm, kun lidt i Østerlars. Så jeg kommer ikke altid derover, og jeg har ikke fået dyrket mine fætre og kusiner særlig meget. Så da jeg skulle afsted nu her i marts, skulle vi jo holde fætter-kusine-træf og da var vi 12, der mødtes og nogle af dem har jeg ikke set i 40 år, så det var jo virkelig sjovt.

– De havde jo forsøgt at komme i kontakt, og de har besøgt os, men jeg rendte rundt hele tiden, så nu var det min tur til at gøre noget. Nu har vi fået skabt en tradition om, at vi skal mødes indimellem. Og jeg skulle også lave noget højskolesang i Tejn, og så kunne vi lige få de to ting til at passe sammen.

Hvad laver I, når I er på Bornholm?

– Der er nogle ting, vi altid gør, når vi er på Bornholm. Vi skal altid rundt og se klipper og vand. Vi skal ud at gå og ud at køre. Der er nogle helt faste ting. Vi er nødt til at køre hele vejen op langs østkysten til Hammeren. Hele vejen ned til Hasle, omkring Teglkås og Helligpeder og så skal vi ud og vandre forskellige steder. I år var vi ved Smaragdsøen og ved Rubinsøen. Det var rigtig fint.

Tror du, man ser det mere, når man ikke bor her?

– Ja. Sådan er det. Det er en naturlov, at når vi bor to kilometer fra energimuseet i Tange. Her har vi kun været tre gange de seneste 30 år. Det er lige nøjagtig det samme, når man er bornholmer, så kommer man måske lidt på udflugt, men man ser ikke ret meget. Men når man kommer som turist – uha så kan man.

– Bornholm er en vildt fantastisk naturskabt ø, der siger spar to til alt. Det gør den altså. Også når jeg har været rundt i verden og i Europa. Det er en unik ø, så pas godt på den. Nu kan vi høre, at der skal laves en masse strøm og vind, og det glæder mig, hvis bornholmerne får noget ud af det, og det skal de have. Det glæder mig, at man kan være foregangsmænd for sådan noget. Det er perfekt. Men bornholmerne skal have noget ud af det. Ellers duer det ikke.

Oplever du, at Bornholm har forandret sig siden du flyttede?

– De seneste fem-syv år har været meget positive. I starten var der mange som os, der flyttede, og det blev meget affolket. Tomme huse, og det så træls ud. Men de sidste år – hold da op – det er bare blomstret op. Der er ikke så mange til salg-skilte og ejendomme og huse står skarpt, så det er en fornøjelse at se.

Anker Olsen

68 år, gift med Jytte.

Har tre børn, tre herlige svigerbørn og seks børnebørn.

Bor i Bjerringbro.

Oprindeligt fra Klemensker.