Kasper er 12 år yngre end mig, hvilket ikke er så almindeligt, men det har fungeret rigtig godt for os. Der var ikke mange, der gav os gode odds på vejen, men der har vi så bevist, at vi er uadskillige. Vi har et stærkt samarbejde både privat og professionelt, hvor jeg har ansvaret for restauranten, og han styrer køkkenet. Vi har stor respekt for hinandens roller, og det er en vigtig del af vores succes.
I driver Hos Casper i Bornholms Lufthavn. Det er både café, selskabsrestaurant og mad ud af huset. Hvordan er jeres arbejdsdeling?
– Jeg er chef for restauranten, mens Kasper er chef for køkkenet. Vi har stor respekt for hinandens områder og blander os ikke i hinandens arbejde. Vi har fester hver weekend, og ofte har vi også arrangementer i løbet af ugen. Det er meget populært at holde fester hos os. Og så går vi også for at være en rigtig, rigtig god arbejdsplads, altså det er meget sådan en familiearbejdsplads, og det synes jeg er rigtig dejligt.
Hvad er jeres planer for fremtiden?
– Vi har solgt forretningen til Camilla og Christian, der ejer Ekkodalshuset, og jeg planlægger at udsluse mig selv ved nytår. Der var ingen bedre at sælge den til end Camilla og Christian. De tager alt vores personale med, og Casper fortsætter på kontoret. Casper har desværre fået en rygsygdom, og lægerne har anbefalet, at han trækker sig fra det hårde arbejde i køkkenet.