– Jeg blev oprindeligt uddannet i Bornholmerbanken, og der uddannede man fire elever hvert år, og det var ikke alle, som fik lov til at fortsætte. Inden jeg var færdig, var der en, som syntes, at jeg skulle komme til samtale i Sparekassen Bornholm, og så blev ansat.
Du har i en kort periode arbejdet som bankrådgiver, men det var ikke lige dig. Hvorfor?
– Vi var i en konverteringsbølge, så som rådgiver havde jeg rigtig mange konverteringer, og så skulle jeg også holde mig ajour på pensioner, forsikringer og det kreditmæssige. Det voksede mig over hovedet. Jeg var bange for ikke at slå til. Så jeg sagde til min chef, at jeg tror ikke, jeg skal det her, for det gør ondt i maven, og det var ikke rigtig mig. Jeg var så heldig, at jeg kunne bytte med en kundemedarbejder, som gerne ville udfordres mere, og så kom jeg tilbage til kundegruppen.
– Jeg føler stadig, jeg har et enormt ansvar over for kunderne, og at jeg skal levere det bedste, men det er ikke de største komplekse ting, man har i kundegruppen. Jeg tager mig ikke af boligfinansering og pensionsordninger. Jeg tager imod, når en 15 årig får sit første fritidsjob og skal have kort og ny konto, og jeg tager imod nyfødte, hvor mor ønsker børneopsparing, og jeg hjælper med koder til mitid og bestiller kort. Det er lidt mindre komplekse ting, som også er vigtige.