Transformer-naboer vil have alle bornholmere med i deres kamp

Tidende fulgte med, da en gruppe beboere på Sydbornholm stiftede en energiø-borgerforening og drøftede, hvordan de bedst kan påvirke planerne om at bygge en højspændingsstation i deres baghaver.

Fredag blev en ny forening skabt i en rundkreds på Pæregård. Mødet, der er at betragte som en stiftende generalforsamling, foregår på gårdspladsen, hvor eftermiddagssolen tegner 22 lange skygger på stenene.

De fremmødte har det til fælles, at de risikerer at komme til at bo i skyggen af det fremtidige landanlæg til energiøen. Tre dage tidligere gik mange fra bord til bord i Aakirkebyhallerne for at få mere viden om højspændingsstation, kabler, beplantning og så videre.

– Egentlig tænkte vi, at det lignede en vejfest, for vi var der alle sammen. Vi er ikke tætboende naboer som i et villakvarter, men i denne sag tænker jeg, at vi er tætte på hinanden, siger vært Lise Dandanell efter en introduktionsrunde, hvor de fleste fremmødte har præsenteret sig med fornavn, vejnavn og gårdnavn.

Hun har sammen med Helle Krakau Holm taget initiativ til at samle naboerne og stifte ”Borgerforeningen Energiø Bornholm”. Deres hensigt er at samle kræfterne i nabolaget frem for at påvirke planerne som enkeltpersoner, da det er deres erfaring, at det ikke rigtigt batter.

– Vi har åbne vidder, som vi nyder her hver eneste dag. Det er udsigt til marker og hav – og dét vil vi gerne beskytte, siger Lise Dandanell.

– Sådan et anlæg er ikke helt ufarligt. Der er ikke bygget noget lignende før, siger gårdejer Jørn Erik Kofoed, som har cirka 70 hektar jord i Energinets kandidatareal og efter eget udsagn ”ikke fik en skid ud af borgermødet”.

Et par naboerne giver udtryk for, at de føler sig tromlet over af energimyndighederne, der allerede er godt i gang med forundersøgelser til lands og vands.

– Det er lidt for nemt, at de bare udpeger det område, lyder det fra Torben Westh Jensen, der i offentligheden har været en af de tidligere kritikere af planerne og stadig savner svar på, hvorfor landanlægget skal lægges netop inden for de 260 hektar, Energinet har peget på.

Borgerforeningens første opgave er at skrive et fælles høringssvar inden 9. maj, hvor kommunens fire uger lange høringsperiode til indkaldelse af idéer og forslag afsluttes. Alle i kredsen lader til at bakke op om et forslag, der går ud på at gøre indsigelse mod fristen, som initiativtagerne til borgerforeningen finder for kort. Skrivelserne skal indeholde protester over manglende visualiseringer og viden om støjforhold.

Arealet

Energinets udpegede bruttoareal på 258 hektar afgrænses mod syd af Sdr. Landevej og mod nord af Hallegårdsvejen og Vasegårdsvejen. Som det ses på kortet, ligger der en del gårde i eller på kanten af området, og specielt langs Limensgaden (mod øst) og Sdr. Landevej findes flere mindre ejendomme.

Inden for området skal Energinet bruge 70-90 hektar til en højspændingsstation, hvor vekselstrøm omdannes til jævnstrøm, og spændingen hæves til 400 kilovolt, der skal føres til Tyskland og Sjælland i nedgravede kabler.

Den langsigtede plan?

Så langt så godt. Tilbagetrukket fra kredsen tager Tidendes udsendte notater, mens snakken begynder at glide hen mod det spørgsmål, der fyldte i mit hoved under køreturen på Sdr. Landevej: ”Hvad bliver deres strategi”?

– Hvad er det overordnede formål og den langsigtede plan med foreningen? spørger en mand.

– Hvem må være med? Er det også for dem helt oppe i Aakirkeby? lyder et andet spørgsmål.

Det er forståeligt, at naboer med næb, kløer og skarpe høringssvar vil kæmpe imod et storbyggeri, der for nogle i kredsen vil medføre ekspropriation, mens andre får udsigt til 25 meter høje haller og udendørs højspændingsudstyr. Men hvis argumenterne bliver for snævre, vil bekymringerne være nemme at stemple som værende i ”ikke-i-min-baghave-kategorien”. Det er tydeligt, at naboerne godt ved dette og derfor ønsker at favne bredere.

– Det skal være med et formål om også at tjene bornholmske interesser om turisme og natur, så vi også kan få medlemmer fra Allinge eller ovrefra, foreslår Michael Ellermann.

I udkastet til vedtægterne har initiativtagerne skrevet, at ”der vil komme flere høringer i de kommende måneder og år, og derfor er det vigtigt for alle bornholmere at få indflydelse på projektet”.

Jørn Erik Kofoed fra St. Bakkegård har gennem de seneste måneder snakket med flere andre skeptikere af energiø-planerne, og han foreslår at invitere dem med ind i gruppen.

Nedgravning eller til havs

Nogle i rundkredsen har gjort sig tanker om andre placeringer på Bornholm, og et par folk har noteret vindmølleejer Steffen Olsens alternativer, som Tidende omtalte lørdag.

– Jeg synes, det er ærgerligt, at man ikke kan grave det ned, siger Roar Green, der har gjort sig tanker om at lægge landanlægget ved en grusgrav for at minimere påvirkningen af landskabet.

Han er, ligesom flere andre i kredsen, dog påpasselig med at sende aben videre til andre bornholmere.

– Hvis man flytter lortet et andet sted hen, opstår der bare en forening der, siger Roar Green.

En fælles platform, som et mere bredt udsnit af bornholmerne kunne tænkes at støtte, ville være en energiø-model som i Nordsøen, hvor der postes milliarder af kroner i at anlægge en kunstig ø til højspændings- og omformeranlægget.

– På flere stande blev der spurgt, om det ikke er muligt at ligge det i vandet. Så det kunne være det, siger Lise Dandanell.

En anden mulighed, der bringes op, er at sende kablerne mod syd til en station i Tyskland, når tyskerne alligevel skal aftage en del af vindmøllestrømmen.

Naboerne lægger sig ikke fast på en kurs på Pæregård men aftaler, hvem der får til opgave at skrive udkast til høringssvar og indsigelser til kommunen og Energistyrelsen.

Da mødet hæves, fornemmer Tidende en blanding af kampvilje og tvivl på, om det hele nytter noget. Indtil nu er kritik af energiøen ikke fyldt noget på møderne i kommunalbestyrelsen. Værten Fridrik Adamsson, der har fyldt en trillebør med dåsebajere, så naboerne har noget at blive hængende over, stillede op til kommunalvalget for Enhedslisten. Han har endnu ikke haft held til at overbevise sine klimaoptagede partifæller om at anlægge en mere kritisk linje over for Energinet og Energistyrelsen, fortæller han. For ham er vedvarende energi en selvfølgelig målsætning, men han savner transparens.

– Det var bare en hemmelig aftale mellem Winni Grosbøll og Dan Jørgensen, siger han, inden Tidende takker af og ruller retur op ad grusvejen – med Østersøen i bakspejlet og de åbne vidder forude.