Spillested får solceller på toppen

Musikhuzet har investeret i et solcelleanlæg, der nu er på plads på spillestedets tag.
Et splinternyt 30kW solcelleanlæg er på plads på Musikhuzets tag over spillestedets sal og administrationsbygning. En investering, Musikhuzet har foretaget for at bidrage aktivt til den grønne omstilling, lyder det i en pressemeddelelse.
"Med hastige klimaforandringer og en global bestræbelse på at reducere afhængigheden af fossile brændstoffer har solceller for længst etableret sig som en ren og pålidelig energikilde. Det er energi høstet direkte fra solen, en uudtømmelig ressource, som ikke forurener, og så spiller det selvfølgelig også en rolle, at vi kommer til at spare en del penge på elektricitet," siger konstitueret spillestedsleder Torben Severinsen.
Både Musikhuzets bestyrelse samt en ekstern fundraiser har ifølge pressemeddelelsen ydet en stor indsats for at sikre finansiering af projektet. Slots- og Kulturstyrelsen har betalt 271.550 kroner. Fra Sydbank Fonden er der kommet 150.000 kroner ind på kontoen, mens Nordea-fonden har doneret 50.000 kroner. Energikoncernen Ewii har lagt 15.000 kroner. Den resterende finansiering er dækket af Musikhuzets egne midler, men det fremgår ikke, hvad den samlede regning lyder.
"Vi har været heldige at få positive tilsagn fra en række sponsorer, og det er vi naturligvis meget glade for. Det havde ikke været muligt at lave denne investering uden deres hjælp," siger Torben Severinsen.
Musikhuzet skriver, at solcelleanlægget vil bidrage til en markant reduktion i spillestedets CO2-aftryk.

OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration