Se billede: Familieforøgelse i bisonskoven

Se billede: Familieforøgelse i bisonskoven
Der er kommet en ny bisonkalv til. Foto: Naturstyrelsen
MILJØ | ALMINDINGEN | Fredag 27. maj 2022 • 07:30
Henrik Nielsen
Journalist
MILJØ | ALMINDINGEN | Fredag 27. maj 2022 • 07:30

Biologisk giver det ingen mening, men Naturstyrelsen fortæller på sociale medier, at storken har været på besøg i bisonskoven i Almindingen, og det har resulteret i en ny kalv.

Både mor og kalv har det godt, fortæller Naturstyrelsen, og der er ingen tvivl om, hvilken barselsgave de to vil blive mest glade for:

"Slår du et smut forbi, så er den bedste barselsgave, du kan medbringe som altid at vise hensyn og holde god afstand", skriver Naturstyrelsen.

Vil man gerne lære kalven og resten af bisonflokken bedre at kende, så søger Naturstyrelsen Bornholm for tiden en praktisk medarbejder til Naturnationalpark Almindingen.

"Naturnationalparken er ikke en realitet endnu, men vi har allerede en indhegning på 200 hektar, hvor der er udsat europæisk bison. Derfor har vi mulighed for at ansætte en medarbejder, som til at begynde med kan arbejde med at tilse de europæiske bisoner", står der i jobopslaget.

 



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT