Det er dog værd at bemærke, at de nye beholdere først bliver tømt efter den 1. oktober, hvor den nye affaldsordning på Bornholm træder i kraft. Indtil da fortsætter den nuværende ordning, bortset fra, at man altså må klare sig uden papcontaineren.
Arrangementet hos borgmesteren markerede starten på uddelingen af de cirka 20.000 affaldsbeholdersæt med i alt cirka 60.000 affaldsbeholdere, som i de kommende otte uger skal ud over hele Bornholm.
– Skal jeg fjerne det gamle affaldsstativ, spørger Jacob Trøst Bofa-direktør Jens Hjul-Nielsen.
– Nej, affaldsstativerne er borgernes egne. Jeg venter på, at en privat vognmand skulle få den idé at indsamle stativerne og bagefter sælge dem til produkthandelen, siger direktøren.