– Apoteket må ikke have lukkedage, og vi skal derfor have koordineret det grundigt med håndværkerne. Kunderne vil derfor opleve, at om lørdagen vil apoteket være på den nuværende adresse og ugen efter i de nye lokaler, fortæller han.
– Vi melder selvfølgelig ud i god tid, så alle ved, hvornår dette sker.
Når rykket sker i påsken, er det for at have muligheden for at bruge helligdagene på at flytte og opsætte varer, inventar og lignende. Et omfattende arbejde der dog ikke giver anledning til bekymring.
– Det er en heftig proces, men jeg har et fantastisk personale, der også er spændte på de nye lokationer, så jeg har ro i maven for, at alt ender godt, siger apotekeren, som på trods af de gode nyheder ærgrer sig lidt over at skulle rykke ud af de nuværende lokaler i Strandgade, hvor apoteket har holdt til siden 1935.
– De har utrolig meget charme og historie. Det ærgrer mig ligeledes ikke at skulle have Gert som udlejer længere. Han har været god og forstående i hele denne proces, og jeg kan kun anbefale at tage fat i ham, hvis man synes lokalerne, som huser Nexø Apotek i dag, er interessante, understreger han.