Turistattraktioner i opråb til minister

NOTITS | ERHVERV | Tirsdag 16. september 2025 • 16:45
Frida Flinch
Journalist
NOTITS | ERHVERV | Tirsdag 16. september 2025 • 16:45

15 institutioner er gået sammen og beder om flere penge i et brev til børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

To af dem er Naturbornholm og Bornholms Middelaldercenter, der sammen med de andre afsenderer udgør landet 15 videnspædagogiske aktivitetscentre, også kaldet VPAC.

Helt konkret vil de have hævet pengepuljen til VPAC fra 18,3 millioner til 30 millioner kroner årligt og have afskaffet de årlige omprioriteringsbidrag, der fører til besparelser på to procent årligt hos institutionerne.

– Hvis vi virkelig vil tage trivselskrisen alvorligt, kræver det handling – og en styrket satsning på de steder, hvor børn og unge faktisk finder nysgerrighed, mening og fællesskab, lyder det i en fælles stemme.

Institutionerne, der udgør VPAC, mener nemlig ikke, at det er rimeligt, at statsanerkendte museer får væsentlig flere penge fra statskassen. I pressemeddelelsen fra de 15 kultur- og videncentre lyder det, at landets 95 statsanerkendte museer i 2025 tilsammen modtager 567 millioner kroner, og det svarer til næsten seks millioner kroner per museum. Sammenligner man med VPAC-institutionerne får de 1,22 millioner kroner i gennemsnit per center.

Udover de to bornholmske institutioner er afsenderne på brevet Aqua Akvarium & Dyrepark, Experimentarium, Fjord & Bælt, GeoCenter Møns Klint, Lille Vildmosecentret, Planetarium, Universe Science Park, Vadehavscentret, Økolariet, Historiecentret Dybbøl Bank, Middelaldercentret, Ribe Vikingecenter og Sagnlandet Lejre.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT