– Hvis folk tilfældigvis er ved at få bygget om, så kan det godt være, at de kan nå det. Men jeg tvivler på, at man kan nå det, hvis man endnu ikke har fået bestilt en håndværker til at lægge nyt tag, siger han.
Ventetid på telefonen
Jesper Preuss Justesen lægger ikke skjul på, at det har været en udfordring for Bofa at skaffe materiel og mandskab nok til løfte opgaven med den midlertidige asbestordning, men begge dele er alligevel lykkedes.
– Det har ikke været nemt inden for meget kort tid at skulle leje to maskiner ind og lave nye vagtplaner, men setuppet virker. Vi har i hvert fald ikke hørt, at der skulle være nogen borgere, der har været sure. Så længe man holder de tider, man har aftalt, og får pakket bigbagsene ordentligt, er der ingen problemer med at få afleveret dem.
– Men der kan godt være noget ventetid på telefonen, fordi man kommer i den samme kø som alle andre, siger han og oplyser, at på grund af den nye affaldssortering er der flere hundrede borgere, der ringer og stiller spørgsmål til Bofa i øjeblikket.