Når de svenske myndigheder taler om svensk økonomisk zone, er der ikke tale om det samme som svensk territorium, men et område, hvor Sverige har en række rettigheder til råstoffer, og hvor det er svenske miljøregler, der gælder.
Ifølge anklagemyndigheden har Sverige været i sin gode ret til at afspærre området og gennemføre undersøgelsen.
– Inden for den økonomiske zone kan den såkaldte kyststat midlertidigt begrænse de rettigheder, der findes i det internationale hav gennem eksempelvis beskyttelseszoner, skriver anklagemyndigheden.
– Der har været tale om en afspærring af et meget begrænset område både i tid og til overfladen.
– Ifølge Havretskonventionen skal rimelighed og alle relevante forhold tages i betragtning, når interesser står i modsætning til hinanden i den økonomiske zone.