– Kan man forestille sig, at de så vil begynde at snakke om, at "vi gav jer Bornholm tilbage i 1946, fordi I sagde, at I selv kunne beskytte området. Det kan I ikke længere". Kan man forestille sig sådan en situation, spørger Jakob Seerup.
– Ikke at der står russiske soldater i Rønne i morgen, men... Bornholm kan på den måde blive en del af den her meget konfrontatoriske retorik.
Der er en hel masse, der lige nu peger i retning af en yderligere eskalering i krigen, mens intet peger i retning af det modsatte, siger Jakob Seerup.
Men at Rusland lægger sig yderligere ud mod Vesten er absurd, siger han.
– Når man ser rationelt på det, så er det umuligt at få øje på, hvad Rusland vil opnå. Men de ser ikke rationelt på det, siger Jakob Seerup.