Gravgaard: Strømmen kom tilbage – trygheden fik et knæk

Gravgaard: Strømmen kom tilbage – trygheden fik et knæk
Det var en påmindelse om, at det moderne Bornholm ikke fungerer uden strøm - heller ikke for eksempel lyskryds. Foto: Jesper Gynther
LEDER | DEBAT | 22. JAN • 05:30
LEDER | DEBAT | 22. JAN • 05:30

Onsdagens totalnedbrud viste, hvor afhængige vi er af el og kommunikation. Når hele Bornholm kan lægges i sort, og forklaringerne skifter undervejs, er der kun ét svar: Vi skal være bedre forberedte – og vi skal have klarhed.

Onsdag klokken 10.16 gik Bornholm i sort.

Først lød meldingen, at søkablet var ramt. Så kom Energinet på banen med en anden forklaring: En fejl i højspændingsnettet. Imens blev tidshorisonten for genetablering sat helt frem til urealistiske klokken 21. Man kunne derfor risikere manglende elforsyning og svigtende forsyning af både vand, varme og kommunikation på hele øen.

Det var ikke kun et teknisk problem. Det var en påmindelse om, at det moderne Bornholm ikke fungerer uden strøm.

Det lokale beredskab undtaget Trefor og Energinet reagerede hurtigt og korrekt. Bornholms Brandvæsen iværksatte nødprocedurer, så det fortsat kunne rykke ud ved 112-opkald. Politiet gik straks i dialog med samarbejdspartnere og myndigheder og tog den koordinerende rolle, hvis det lokale beredskab skulle aktiveres. Og på Bornholms Hospital fortsatte driften på nødgenerator uden dramatik.

Og netop her opstår det første vigtige spørgsmål: Hvorfor fungerer backup så mange steder – men ikke i det system, der skal holde hele øen i gang? Trefor driver øens elnet med de alt for kendte ekstremt høje nettariffer. Dets koncern lejer Danmarks største batteri ud til Energinet for at sikre forsyningssikkerhed. Men alligevel mistede vi strømmen som følge af en fejl hos netop Trefor.

Mens kritisk infrastruktur som hospitalet og færgetrafikken havde nødgeneratorer, stod virksomheder og borgere med usikkerhed. På Jensen-fabrikken forsvandt pengene i et tempo, der gør ondt at tænke på: 250.000 kroner i timen bare i lønomkostninger, mens produktionen stod stille.


 

Heldigvis kom strømmen tilbage langt før den frygtede deadline. Vi er nok få, der troede på, at trekantsområdets elnetteknikere skulle bruge 11 timer på at spændingssætte Bornholm, når det normalt tager fire til fem timer.

Når en hel ø mister strømmen, har borgerne krav på præcision, åbenhed og ansvarlig kommunikation. Ikke 11-timers estimater og skiftende teknikforklaringer, som vi modtag. Teleindustriens investeringsvillighed i backupbatterier til mobilnettet viste sig også alt fald al for ringe. Allerede 1,5 time efter nedbruddet stoppede dataforbindelserne, trods løfter om det modsatte i sommer.

Vi står tilbage med et endnu større spørgsmål: Hvad nu hvis udfaldet ikke varede to timer – men to døgn?

Myndighederne anbefaler, at vi kan klare os tre døgn uden strøm og vand. Onsdag viste, at mange af os ikke er der endnu. Fire timer var nok til at få hverdagen til at vakle, lukke supermarkederne og tankstationerne. Det er en advarsel, vi bør tage alvorligt.

Derfor skal denne sag ikke ende med et skuldertræk og en teknisk rapport, der forsvinder i et ringbind. Onsdagens strømsvigt skal føre til konkrete forbedringer: Bedre robusthed i elnettet, mobilnettet klarere beredskab, ærlig kommunikation – og en reel afklaring af, hvorfor systemerne ikke tog over, som bornholmerne med rette forventer.

Strømmen kom tilbage. Men det gjorde trygheden ikke automatisk. Den skal genetableres. Med gennemsigtighed. Med handling. Og med respekt for Bornholm.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT