Der er et ekstraordinært støttebeløb på vej, og modtageren havde svært ved at tro på det, da hun hørte det.
Det er energiselskabet OK, der sender 100.000 kroner til DGI Bornholm Gymnastik, som vil bruge pengene på flere ting, som masser af gymnastikglade børn får glæde af.
– Det er helt vildt, og jeg troede nærmest ikke på det, da jeg fik det at vide. Men den er god nok, og det er superfedt, siger næstformand Naja Jørgensen fra DGI Bornholm Gymnastik i en pressemeddelelse.
Mere konkret er brug for nyt udstyr, og nu skal der købes trampoliner, madrasser og øvrige redskaber, der skal gøre det endnu sjovere at gå til gymnastik på DGI Bornholms landsdelshold – og hos andre, der bruger samme faciliteter.